Annonce:
Annonce:

Drabschef blev stoppet i jagten på sexmonsteret fra Amager

Drabschef Ove Dahl blev kørt ud på et sidespor af den øverste politiledelse under jagten på sexmonsteret. Tillidsfolkene måtte mægle

Drabschef Ove Dahl vil ikke kommentere striden i Københavns politi. Det vil hans chef Svend Foldager heller ikke.(Foto: Mogens Flindt)
Drabschef Ove Dahl vil ikke kommentere striden i Københavns politi. Det vil hans chef Svend Foldager heller ikke.(Foto: Mogens Flindt)
Annonce:
Følg Krimi

En strid mellem drabsafdelingen i København og den øverste politiledelse truede med at forkludre efterforskningen af sagen om ’Amagermonstret’ to uger før den 45-årige MH blev anholdt for et sexmord og to voldtægter.

Drabschef Ove Dahl blev kørt ud på et sidespor af politidirektør Johan Reimann og den øverste chef for efterforskningen politiinspektør Svend Foldager, oplyser kilder til Ekstra Bladet.

Politiledelsen mente, at politiet skulle vente med at offentliggøre, at dna-spor bandt mordet i 1990 på 40-årige Lene Buchardt Rasmussen sammen med to uopklarede voldtægter fra 2005 og 2010.

Politiledelsen var nervøs for, at befolkningen skulle blive unødigt opskræmt, og ledelsen ville først have en tryghedsskabende indsats og en pressestrategi klar, før oplysningerne blev sluppet ud.

Annonce:

Drabschefen blev syg
Kilder oplyser til Ekstra Bladet, at Ove Dahl direkte følte sig stoppet af politiledelsen. Han meldte sig syg fredag den 29. oktober, tre dage før det var hans plan at gå til pressen med de opsigtsvækkende oplysninger.

Om torsdagen var Ove Dahl begyndt at planlægge for, hvordan politiet skulle bruge offentligheden til at få fældet ’Amagermonstret’ hurtigst muligt. Men ledelsen sagde altså ’stop’.

Et TV-hold fra TV 2 var allerede i dyb diskretion i gang med at forberede et indslag om sagen til kriminalmagasinet ’Station 2’ om mandagen.

Talte om at nedlægge arbejdet
Den interne strid oprørte de erfarne efterforskere i drabsafdelingen så meget, at der i krogene blev talt om at nedlægge arbejdet.

- Det virkede som om, at politiledelsen blandede sig i de professionelle drabsefterforskeres vurdering, siger en kilde.

Først da efterforskernes tillidsmand Johan Kofod gik ind som mægler faldt der ro på, og politidirektør Johan Reimann konfirmerede Ove Dahls plan om at informere befolkningen ved et pressemøde mandag den 1. november.

Annonce:

Men det var ikke Ove Dahl, der kom til at stå i spidsen for politiets information. Han var stadig syg, og i stedet blev chefen for narkosektionen politikommissær Steffen Th. Steffensen hovedkulds kastet ud i opgaven.

Ove Dahls plan viste sig hurtigt at bære frugt. Det væltede ind med tips fra offentligheden, og navnet på den 45-årige MH kom øverst i bunken.

Allerede mandag den 8. november blev han hentet til afhøring på Politigården, hvor han frivilligt gav en dna-prøve. Fem dage senere kom resultatet. MH´s dnaprofil matchede dna-spor fra mordet i Fasanskoven og de to voldtægter, og han blev anholdt den 12. november.

'Er landet fornuftigt'
Efterforskernes tillidsmand Johan Kofod siger til Ekstra Bladet, at der skete et kiks i kommunikationen på Politigården, men at sagen nu ’er landet fornuftigt efter gode råd fra tillidsmandskredsen’.

Drabschef Ove Dahl er tilbage og kører nu den daglige efterforskning af ’Amagermonstret’ ligesom han er politiets talsmand på sagen.

Annonce:

- Efter politireformen er der kommet nye spilleregler - også i Københavns politi. Der er bygget et andet hierarki op. Efter reformen er nogle af de gamle respekterede ledere sat ned på anden række. Nogle har haft det nemt med det, andre sværere, siger Johan Kofod i en generel kommentar.

Drabschef Ove Dahl siger til Ekstra Bladet, at han ikke har nogen kommentarer.

Politiinspektør Svend Foldager siger: ’Hvad der måtte være af interne uenigheder i Københavns politi er ikke noget, som jeg kommenterer.’

Ove Dahl stopper som drabschef i Københavns politi til foråret. Det er et år tidligere end hans pensionsalder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: