Annonce:
Annonce:

Sikkerhedschef anbragte falsk bombe i fly

Sikkerhedschef i Namibia anholdt for at anbringe bombe-attrap i fly, der skulle til Tyskland

Den falske bombe skulle have været med et fly fra tyske Air Berlin. (Arkivfoto: AP)
Den falske bombe skulle have været med et fly fra tyske Air Berlin. (Arkivfoto: AP)
Annonce:
Følg Krimi

Politiet i Namibia i det sydlige Afrika har anholdt en sikkerhedschef i landets internationale lufthavn. Han er sigtet for at have anbragt en bombe-attrap i en taske, der skulle med fly til Tyskland. Det oplyser det tyske indenrigsministerium.

Den anholdte anbragte bagagen med bombe-attrappen på et transportbånd i lufthavnen. Han har erkendt sin skyld.

- Politiet i Namibia har oplyst os om, at lederen for sikkerheden i Windhoek lufthavn blev anholdt i går aftes, siger en talsmand for det tyske ministerium.

Talsmanden siger, at politiet i Namibia ikke kender den anholdtes bevæggrunde. De tyske myndigheder har sendt flere eksperter til Namibia for at finde en forklaring.

Bombe-attrappen var anbragt i en computertaske. Den var udstyret med en detonator og et ur. Attrappen er fremstillet af et firma i USA, der angiveligt bruger den i forbindelse med at efterprøve sikkerheden på fly og i lufthavne.

Politiet fandt tasken under en rutinekontrol af bagagen i lufthavnen. Den skulle have været med et fly fra Air Berlin til München i onsdags.

Det var samme dag, som indenrigsminister Thomas de Maiziere oplyste, at politiet har skærpet sikkerheden på banegårde og i lufthavne i Tyskland, efter at regeringen har modtaget oplysninger om, at en større terroraktion er under opsejling i landet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: