Bil brød i brand på Oslofærgen

Tidligt i morges brød der brand i nogle biler på vogndækket på Oslofærgen. Branden er nu slukket og på vej mod Københavns Havn

Pearl of Scandinavia sejler mellkem København og Oslo. (Foto: Thomas Sjørup)
Pearl of Scandinavia sejler mellkem København og Oslo. (Foto: Thomas Sjørup)

Den færge, der tidligere på morgenen var brand på, er nu på vej mod København, skriver Ritzau. Nogle kabler er blevet beskadigt af branden. Men færgen skulle være i stand til at sejle til Københavns Havn.

Der opstod tidligt i morges brand på vogndækket på færgen Pearl of Scandinavia, der lige nu befinder sig ud for Kullen.

- Der er 651 passagerer og besætningsmedlemmer ombord, siger orlovskaptajn H.C. Iversen fra Søværnets Operative Kommando til ekstrabladet.dk.

- Vi har fået oplyst, at det er brand på eller ved bildækket, og passagerne er nu evakueret op i restauranterne. Det er svag røglugt af plastik eller gummi, som er brændt. Stemningen er rolig og ikke dramatisk, som jeg oplever det, sagde passageren Johnny Vaaga til VG Nett lidt over klokken 06.30.

- Branden er slukket, og røgdykkere er inde på vogndækket for at sikre, om der skal efterslukkes, siger informationschef Gert Jakobsen, DFDS.

Han understreger, at når situationen er under kontrol, er det altid sikrest at lade passagerene blive ombord frem for at iværksætte en evakuering ude på havet.

Det var oprindeligt planen, at færgen skulle lægge til ved Höganäs. Men der er ikke kapacitet til at få så mange passagere i land i Höganäs. Ved 0745 tiden oplyste DFDS, at færgen lå stille.

Det er den svenske redningstjeneste, der står for redningsarbejdet. Søværnets Operative Kommando assisterer svenskerne, og er på vej med seks både til ulykkesstedet. Også flere redningshelikoptere skulle være stå klar i nærheden af færgen.

Ifølge Ritzau var det en lastvognstrailer, der brød i brand. Branden bredte sig til andre biler. Kl. 08.00 ankom en svensk redningshelikopter, der satter specialmandskab om bord på færgen.

Alarmen om branden på vogndækket kom, da klokken var 06.20. Branden gav en meget voldsom røgudvikling.

Ved du noget? Skriv til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224

1 af 3 Færgen, Pearl of Scandinavia, lå tidligere på morgenen stille ud for Höganäs på den svenske vestkyst, efter en bil på færgens vogndæk brød i brand. (Faergegalleriet.dk)
2 af 3 Oslofærgen Pearl of Scandinavia er nu på vej mod København. En bil brød tidligere på morgen i brand på færgens vogndæk. (Foto: Kristian Linnemann)
3 af 3 Pearl of Scandinavia sejler mellkem København og Oslo. (Foto: Thomas Sjørup)