Det skulle angiveligt have været endnu et blodigt opgør i den verserende bandekrig, da en flok rockerlærlinge i starten af september drog mod Nørrebro med henblik på at dræbe.
Det kom frem under grundlovsforhøret af den 21-årige Daniel Ghalikar Skovby, der blev fanget i går i det indre København efter en måned på flugt.
Den unge AK81'er cirklede, sammen med sine rockervenner den 19-årige Nikolaj Ihler Nielsen og den 29-årige Carsten Lykke og samt en tredje medgerningsmand, rundt omkring Blågårds Plads efter midnat. Ifølge sigtelsen for at skyde en eller flere personer omkring Blågårds Plads.
Attentatet blev dog forpurret, idet bilen blev opdaget af en politipatrulje, som forsøgte at standse bilen. I stedet trådte de speederen i bund og drønede med politiet i hælene mod Frederiksberg og Vesterbro.
Det lykkedes dog gerningsmændene at ryste myndighederne af sig. Senere fandt mand den stjålne bil sat i brand samt fire pistoler og en maskinpistol smidt.
Den 21-årige blev varetægtsfængslet i fire uger - to af dem i isolation.
Mens Nikolaj Ihler Nielsen og Carsten Lykke stadig er på fri fod, er den tredje varetægtsfængslet. Det blev han som den første for nogle uger siden. Det skete for dobbelt-lukkede døre.