Sandberg købte kokain på restauranter

HA-rockeren Brian Sandberg anklages nu for narkovirksomhed med kokain, som han blandt andet købte på flere jetset-restauranter i København

Brian Sandberg skal endnu engang i retten. I dag står han tiltalt for køb af kokain. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Brian Sandberg skal endnu engang i retten. I dag står han tiltalt for køb af kokain. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Følg Krimi

Det er en velkendt rute HA-rockeren Brian Sandberg i dag tager, når han sætter sig til rette i Københavns Byret - som altid på anklagebænken, hvor han nu står tiltalt for at drive narkovirksomhed.

Sagen går efterhånden to år tilbage, hvor Københavns Politi anholdt Sandberg på gaden for køb af 30 gram kokain med henblik på videresalg.

Ifølge anklageskriftet skulle Sandberg, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet for drabsforsøg i forbindelse med bandekrigen, have købt kokainen af to bekendte på de dengang kendte jetset-restauranter Café Ketchup og Nasa i indre København, i starten af december 2008 i København.

Han er desuden tiltalt for at have været i besiddelse af knap et gram - præcist 0,98 gram - kokain i sin efterhånden velkendte luksuslejlighed i Tuborg Havn, hvorfra han blandt andet drev sit sikkerhedsfirma med blandt andet Stein Bagger som storkunde.

Brian Sandberg selv nægter sig skyldig i anklagerne.

Der falder dom i sagen senere i dag.

ekstrabladet.dk følger sagen.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind