Annonce:
Annonce:

En tyv med samvittighedsnag

En tyv fra Nordjylland fik kolde fødder og vendte tilbage med byttet - i to omgange

Man kan altid prøve at gøre en ugerning god igen. (Foto:Colourbox)
Man kan altid prøve at gøre en ugerning god igen. (Foto:Colourbox)
Annonce:
Følg Krimi

Det er ikke de største værdier, der ligger gemt i selvbetjenings-pengekassen hos Himmerland Fodboldgolf i Fyrkilde i Nordjylland. Det forhindrede dog ikke en langfingret lømmel i at brække låsen op og stjæle indholdet i tirsdags.

Ejeren af fodboldgolfklubben lå i haven bag huset, og da han hørte, at tyven var ved at bryde kassen op, satte han straks i løb efter ham. Tyven nåede at køre væk, men ejeren tog nummerpladen og ringede straks til politiet.

Men så tog sagen en sær drejning.

Mens ejeren snakkede med politiet, kom tyven nemlig kørende tilbage til huset. Med sig havde han en kuvert med 250 kroner i.

Annonce:

- Han beklagede meget og sagde, at han aldrig havde gjort noget ulovligt før, og at han i øvrigt havde problemer nok i forvejen. Samtidig appellerede han til, at jeg ikke meldte tyveriet til politiet, og det lovede jeg at tænke over, beretter en noget forundret golfbaneejer til nordjyske.dk

Politiet valgte at afblæse efterforskningen, da tyven ikke i forvejen var kendt af ordensmagten

Dårlig til at tælle
Så skulle alt jo være i den fineste orden. Den koldfodede tyv kørte igen, og ejeren af golfbiksen talte for en sikkerhedsskyld pengene. Til sin overraskelse så han, at nogle af pengene manglede.

Han ringede derfor tyven op og spurgte ham, hvor resten af pengene befandt sig. Tyven kendte ikke umiddelbart noget til de manglende penge, men alligevel indfandt han sig på matriklen kort efter. Medbringende 400 kroner.

- Vi fik en snak om, at det ikke er pænt at stjæle. Jeg fik de sidste penge, og tyven tilbød oven i købet, at jeg sender ham en regning på en ny hængelås, fortæller ejeren Jan Værum Nørgaard til nordjyske.dk

Sagen sluttede der, men tyven har nok opbrugt sin kvote af goodwill hos politiet i Nordjylland.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: