Annonce:
Annonce:

67 nye mafiamistænkte anholdt i Italien

For anden gang på to uger slår italiensk politi i stor stil til mod mafiagruppen 'Ndrangheta

Annonce:
Følg Krimi

Politiet i Italien har anholdt yderligere 67 personer og beslaglagt værdier for omkring 250 millioner euro - knap 1,9 milliarder kroner - i en operation rettet mod mafiagruppen 'Ndrangheta. De nye anholdelser kommer blot en uge efter, at politiet pågreb godt 300 personer i en tilsvarende operation mod gruppen.

Den nye operation har "udslettet" den lokale ledelse af 'Ndrangheta i byen Corigliano Calabro i Calabrien, oplyser politiet i en erklæring onsdag.

På baggrund af oplysninger fra stikkere blev der gennemført razziaer i Calabrien, det nordlige Lombardiet og andre regioner i Italien. De anholdte er sigtet for pengeafpresning, åger og handel med narkotika.

Ved den forudgående operationen tirsdag i sidste uge blev 3000 politifolk sat ind i forbindelse med anholdelsen af over 300 formodede medlemmer af 'Ndrangheta.

Der var tale om den største operation af sin slags i flere år.

'Ndrangheta er en af Italiens fire største organiserede kriminalbander. Offentlige myndigheder i Italien vurderer, at 'Ndranghetas omsætning med narkotika, våben, prostitution og pengeafpresning årligt beløber sig til omkring 44 milliarder euro.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: