En ny kranvogn er på vej til Nymøllevej uden for Allerød, hvor en lastbil væltede klokken ca. 09.30. Den første kran var ikke stor nok, oplyser politiet.
Præcis hvad der forårsagede ulykken er endnu uklart.
- Bilen væltede om på siden og ligger og spærrer vejen. Nu skal vi bare have den fjernet, siger vagthavende ved Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.
Den første melding lød på, at chaufføren af lastbilen var fastklemt. Men hverken han eller andre trafikanter kom ifølge politiet noget til ved ulykken.