Annonce:
Annonce:

Brand i hus påsat: dreng reddede søster ud

Far og mor var ikke hjemme, da deres rækkehus i morges brændte ned. Teenagesønnen blev dagens store helt, da han reddede søsteren og to hunde ud i sidste øjeblik. Politiet mistænker nu, at branden var påsat

(Foto: Rumle Skafte)
(Foto: Rumle Skafte)
Annonce:
Følg Krimi

To børn, en pige på 13 og en dreng på 15 år, reddede sig i morges ud af et brændende rækkehus i Løvens Kvarter i Esbjerg. Politiet oplyser til aften, at branden formentlig var påsat i forbindelse med et indbrud.

Deres forældre var taget på arbejde, og de to børn lå og sov på første sal, da branden begyndte tidligt i morges. Politi og brandvæsen blev alarmeret klokken 06.28.

- Det lykkedes drengen, som blev vækket af røgalarmen, at redde sin søster samt familiens to hunde ud af huset, oplyser politiet til Ekstra Bladets reporter.

Forældrene på arbejde
Drengens heltedåd var i sidste øjeblik, for huset brændte snart efter ned til grunden.

Forældrene, der har boet i huset i 22 år, var meget chokerede, da de fik nys om branden.

Annonce:

Moren var på arbejde på natarbejde på en nærliggende hundemadsfabrik, og kom hjem umiddelbart efter hændelse, og faren var netop taget af sted til samme fabrik for at arbejde på dagholdet.

- Jeg er meget ked af, at 22 års minder nu er forsvundet, men er selvfølgelig meget, meget lettet over, at mine børn ikke kom til skade, siger han til Ekstra Bladets reporter.

Påsat efter indbrud
Efter at politiet har arbejdet på brandstedet hele dagen, mistænker ordensmagten nu, at branden var påsat.

- Vi har fundet to små pengekasser fra huset 30-50 meter nede ad gaden, så det tyder på, at der har været indbrud umiddelbart før branden brød ud. Det er vi nødt til at koble sammen og sige, at det ligner en påsat brand, siger vicepolitiinspektør Hans Roost fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han understreger, at hverken brandårsag eller arnested endnu er fastslået med sikkerhed. Det vil formentlig ske onsdag.

Annonce:

- Vi vil meget gerne høre fra vidner, som har bemærket noget i og omkring Løvens Kvarter mellem klokken fem og klokken halvsyv tirsdag morgen. Selv de mindste oplysninger har interesse, siger Hans Roost.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: