En mand, der blev begravet under tonsvis af sukker i en sukkersilo i Sakskøbing på Lolland, er død.
Det bekræfter politiet nu.
Manden, der efter hvad ekstrabladet.dk erfarer, var 23 år, blev suget ned i en tragt på en silo på sukkerfabrikken i Sakskøbing.
Kort efter kl. 15 fik redningsmandskabet gravet sig frem til manden, men han var omkommet.
Arbejdsulykken skete kort før kl. 14.30 på sukkerfabrikken Nykøbingvej 76.
Akutlægehelikopteren, der har base i Ringsted, blev fløjet til sukkerfabrikken og holdt klar til at flyve patienten til hospitalet.
Omstændigheder omkring ulykken er endnu ukendte.