En brand i en etageejendom i Haarby sydøst for Assens kostede torsdag eftermiddag en 37-årig mand livet.
Branden opstod i mandens lejlighed på 2. sal i den to etager høje bygning på Algade 68. Da brandfolkene trængte ind i lejligheden, fandt de beboeren liggende død.
Årsagen til branden er ikke kendt.