Børn sexmisbrugt hos Børnefonden

Børnefonden skulle have reddet dem fra slaveri, men mindst to piger helt ned til 13-års alderen endte med at blive seksuelt misbrugt af fondens personale

Følg Krimi

Børnefonden skulle have reddet dem fra slaveri, men mindst to piger helt ned til 13-års alderen endte med at blive seksuelt misbrugt af fondens personale. Samtidig var børnene vidne til, at et modtagecenter fra Børnefonden fungerede som regulært horehus.

Det fortæller ansatte og naboer om et prestigeprojekt udført af den danske ulandsorganisation Børnefonden i Benin fra 2005 til 2007. En sandhed, der aldrig er kommet ud til offentligheden eller de danske myndigheder, selv om Børnefonden kendte til den, skriver Ekstra Bladet SØNDAG.

Det er ellers penge fra gavmilde danskere, der betalte for Børnefondens projekt i Benin. Det skete i forbindelse med tv-showet ’DM i Indsamling 2005’ på DR, hvor der blev samlet 36 millioner kroner ind - heraf gik 5,2 mio. kr. til flagskibsprojektet ’Befri børneslaverne’ fra Børnefonden.

Børnefonden fik kendskab til sagerne på modtagecentret, hvor 163 børn nåede at bo, helt tilbage i februar 2007.

Men organisationen mener ikke, at den burde informere offentligheden.

- Vi mener hensynet til børnene og de ansatte må veje tungere end at skulle fortælle om en sag, der involverer seksuelle overgreb mod et begrænset antal børn i en begrænset periode, og som vi har skredet ind overfor og stoppet, siger direktør Annette Lüdeking.

Men det er stærkt kritisabelt, mener journalist og ulandsekspert Jesper Søe, der har arbejdet med danske bistand i 40 år - heraf 10 år i udenrigsministeriet.

– Det er er jo helt hovedløst af Børnefonden. Selvfølgelig har offentligheden, der jo har betalt for projektet, krav på at vide, at der har været overgreb og andre seksuelle aktiviteter på Børnefondens center.

– Men det er typisk. De er bange for at få dårlig omtale og dermed færre penge i kassen, men de skyder sig selv i foden og gør dybt skade på dansk bistand. Giverne forventer nemlig, at organisationer fortæller hele sandheden - og ikke først når nogle journalister har gravet den frem, siger han.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+