Razz fejlagtigt udråbt som drabsmand

Udråbt som drabsmand på wikipedia efter blodigt drab på Amager i eftermiddag

Razz blev på wikipedia fejlagtigt udråbt som anholdt for drabet på Amager. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Razz blev på wikipedia fejlagtigt udråbt som anholdt for drabet på Amager. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)

Det gik lidt for stærkt for en bruger af internetleksikonet wikipedias danske udgave, da ekstrabladet.dk sent tirsdag eftermiddag afslørede, at en tidligere barnestjerne og deltager i Børne Melodi Grand Prix var blevet anholdt for drab på sin tilsynsværge på Amager.

Drabsmanden fra Amager deltog i Børne Melodi Grand Prix i 2001 med en rap-melodi og fik senere en pladekontrakt og solgte 15.000 plader.

Det satte en bruger af wikipedia i gang, og kort efter ekstrabladet.dk's afsløring førte det til en skæbnesvanger, fejlagtig opdatering på wikipedia.

Den tidligere barnestjerne Razz, der også gjorde det i rap, og som vandt Børne Melodi Grand Prix i 2002 og gik videre og vandt den nordiske udgave, var pludselig udråbt som drabsmanden fra Amager.

Klokken 18.08 tirsdag, blev Razz' profil på wikipedia, der ellers havde været urørt siden den 6. april, opdateret med oplysningen om, at Razz var anholdt for mord i 2010.

Se opdateringen med den fejlagtige oplysning her her.

Det er dog ikke Razz, der er anholdt for drabet på Amager.

Det opdagede brugerne af wikipedia også forholdsvis hurtigt, og klokken 18.15 var Razz på wikipedia blot endnu en tidligere barnestjerne uden en drabsanklage hæftet på sig.

Se opdateringen klokken 18.15, hvor drabs-anholdelsen fjernes her.

ekstrabladet.dk kender den drabs-anholdtes fulde identitet, men har indtil videre valgt at sløre den.