15-årig erkender drab på apartheidleder

Sydafrika frygter racevold efter drab på hvid højreekstremist: - Min søn gjorde det, siger mor til sort teenagedreng

Eugene Terreblanche var i en årrække leder af det nynazistiske sydafrikanske parti, Afrikaner Weerstand Beweeging (AWB). Her ses han i forbindelse med en tale i 2004. (Foto: Getty Images)
Eugene Terreblanche var i en årrække leder af det nynazistiske sydafrikanske parti, Afrikaner Weerstand Beweeging (AWB). Her ses han i forbindelse med en tale i 2004. (Foto: Getty Images)

En 15-årig dreng var med til at dræbe den hvide sydafrikanske højrefløjsleder Eugene Terreblanche, fortæller moren til den sorte teenager i et interview med nyhedsbureauet AP mandag.

- Min søn har erkendt, at de udførte drabet, siger kvinden, der talte med sønnen, efter at han lørdag havde overgivet sig til politiet i byen Ventersdorp, Sydafrika, hvor 69-årige Terreblanche blev fundet dræbt på sin gård.

Den 15-årige havde ifølge moren benyttet et jernrør til drabet, som kom efter en strid om løn, som han mente, at Terreblanche skyldte ham. En 28-årig landbrudsmedhjælper er også blevet anholdt og sigtet for drabet, som myndighederne frygter, kan føre til mere racevold i Sydafrika, der om ni uger er vært for VM-slutrunden i fodbold.

Vi er ikke racister
Eugene Terreblanche var leder af det nynazistiske og højreradikale parti, AWB, og markerede sig i en årrække som en af de mest fanatiske forsvarere af det hvide mindretalsstyre i Sydafrika. Han opbyggede en halvmilitær bevægelse af bevæbnede medlemmer, som marcherede i brune uniformer med hagekorslignende flag.

- Det var så unødvendigt det her, siger Terreblanches bror, Andries Terreblanche, til AP.

- Vi er ikke racister. Vi er bare modstandere af raceblanding, tilføjer Andries og fortæller, at hans bror skal begraves i Ventersdorp på fredag.

Sydafrikas præsident Jacob Zuma frygter, at volden i landet vil eksplodere oven på drabet, og har på nationalt tv opfordret nationen til at holde sig i ro.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri