Hun har hver dag i ti år forsøgt ikke at tænke på det. Men minderne om den daglige tortur og vold trænger sig stadig på og gør, at Heidi Rasmussen lever i frygt.
Den mand, som for ti år siden holdt hende indespærret, tæskede og voldtog hende, skar i hende og truede hende på livet, forsøger i denne uge at få sin udvisningsdom omstødt, så han om et par år kan gå ud af fængselsporten som en fri mand i Danmark.
Han slår mig ihjel
Heidi Rasmussen selv har levet under jorden i udlandet, siden det for ti år siden lykkedes hende at flygte fra sin mishandler.
Men sidste år vendte hun hjem til en hemmelig adresse i Danmark for at starte et nyt liv sammen med sin lille datter.
– Jeg var aldrig kommet hjem, hvis jeg havde vidst, at han risikerede at komme på fri fod. Hvis det sker, kan jeg aldrig mere tage min datter i hånden og gå en tur af frygt for, at vi kan møde ham. For jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han vil gøre alvor af sine trusler om at slå mig ihjel, siger hun i dag.
Holdt fanget i sit hjem
I 1999 mødte Heidi Rasmussen som 25-årig den 16 år ældre Serif Maksuti i byen. Han var sød og charmerende, og få uger efter flyttede han ind hos hende.
– I starten var han sød, inviterede mig ud at spise og gav mig blomster. Men hurtigt ændrede det hele sig; han blev ekstremt voldelig over for mig, og han truede med at slå mig ihjel, så jeg turde ikke fortælle det til nogen. Jeg var hundeangst for ham.
Volden kulminerede. Heidi Rasmussen blev holdt fanget i sin egen lejlighed, hvor samleveren dagligt tæskede hende med redskaber, voldtog hende, stak knive op i hendes underliv, brændte hende med cigaretter og truede med at slå hende ihjel.
Under en af mishandlingerne fortalte han Heidi Rasmussen, at han tidligere havde skudt og dræbt sin ekskæreste, og at han havde tænkt sig at gøre det samme ved hende.
Flygtede til krisecenter
– Jeg var i en voldsom stresstilstand, og jeg tænkte konstant på, hvordan jeg skulle slippe væk fra ham. Så jeg holdt op med at betale husleje, fordi jeg tænkte, at jeg så ville blive sat ud af lejligheden, fortæller hun.
Heidi Rasmussens plan virkede. Da hun blev sat ud af sin lejebolig, stak hun af og flyttede på krisecenter.
Her meldte lederen mishandlingen til politiet, som afhørte Heidi Rasmussen om sagen de næste uger. Hendes krop var fyldt med ar og sår, som hun fik lægebehandling for. Ingen andre – end ikke familie og venner – vidste, hvor hun boede.
Senere på året sad Heidi Rasmussen i Ballerup Byret og vidnede mod sin bøddel.
– Politiet hentede mig på krisecenteret og kørte mig til retten. Jeg var under konstant beskyttelse, da jeg skulle vidne. Det var rigtig, rigtig hårdt. Alle begivenhederne kørte som en film for mine øjne.
Serif Maksuti, som er makedonsk statsborger, blev idømt otte års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig. Dommen blev senere stadfæstet i Østre Landsret. Heidi Rasmussen blev tilkendt en erstatning på 50.000 kroner.
Stak af fra fængslet
Efter et år på krisecentret flyttede Heidi Rasmussen i egen lejlighed, fordi hun nu følte sig mere sikker med sin mishandler bag tremmer.
– Flere gange i tiden efter fik jeg dødstrusler fra ham. Gennem venner og familiemedlemmer uden for fængslet fik han fortalt mig, at han ville slå mig ihjel, fortæller hun.
En aften i starten af august 2000 sad Heidi Rasmussen sammen med sin mor på en restaurant, da en veninde ringede og oprevet fortalte, at hun havde set på tekst-tv, at Serif Maksuti var flygtet fra fængslet.
– Jeg var i chok og tænkte, at det da ikke kunne lade sig gøre. Kort efter kom politiet og hentede mig.
Jeg flygtede til udlandet
Det blev besluttet, at Heidi Rasmussen skulle rejse til udlandet for at være i sikkerhed. Hendes erstatning blev brugt på en flybillet, og to betjente fulgte hende helt ud i flyet, da hun skulle rejse.
De næste otte år boede hun under jorden i et fremmed land, som hun ikke ønsker at fortælle om.
– Jeg var stadig meget bange for, at han skulle finde mig. Jeg boede langt væk fra mine venner og familie i Danmark, og jeg har kun set dem én gang, siden jeg flygtede til udlandet.
Da Heidi Rasmussens mor for tre år siden døde meget pludseligt, turde hun ikke rejse hjem for at deltage i begravelsen.
Mens hun boede i udlandet, blev hun gift og fik en datter, som i dag er otte år.
Først efter godt fire år på flugt blev Serif Maksuti anholdt i Bulgarien og sendt tilbage til Danmark for at afsone resten af sin fængselsstraf.
Nye dødstrusler
For godt et år siden vendte Heidi Rasmussen efter en skilsmisse tilbage til Danmark for at starte et nyt liv med sin datter. Hun vidste, at Maksuti igen var bag tremmer, men tog alligevel sine forholdsregler ved at få hemmelig adresse og holde lav profil i den nye by.
– Få dage efter jeg var kommet hjem, fik jeg gennem min familie en ny dødstrussel fra ham. Jeg var ikke i tvivl om, at han kunne finde på at gøre alvor af den, men jeg trøstede mig med, at han jo var i fængsel og skulle udvises.
Jeg er skidebange
I dag skal Serif Maksuti igen i retten, fordi han vil have sin udvisningsdom omstødt. En lungesygdom gør, at han vil forsøge at blive i Danmark, når han i 2012 har udstået sin fængselsstraf.
– Jeg fik at vide ved et tilfælde, at hans udvisningsdom nu skal tages op igen. Jeg blev skidebange, for jeg ved, at han stadig er hadefuld og i stand til at gøre hvad som helst. Siden jeg har fået det at vide, har jeg ikke slappet af et øjeblik.
Heidi Rasmussen undrer sig over, at hun ikke fik besked om, at Serif Maksutis sag bliver taget op igen, men at hun skulle høre det fra en bekendt.
Offer for psykisk vold
– Hvis han alligevel ikke skal udvises, kan jeg ikke leve et almindeligt liv i Danmark. Så bliver min datter og jeg tvunget til at flygte til udlandet igen og droppe al kontakt til venner og familie, siger hun.
– Jeg er offer for tortur og voldtægter, og alligevel er det er mig, der bliver sendt ud af landet, hvis hans udvisning bliver ophævet.
– Jeg synes, det er grotesk, at man ikke tager mere hensyn til hans ofre. Jeg føler, at der nu igen bliver begået psykisk vold mod mig, siger Heidi Rasmussen.
I dag lever hun med sin datter på en hemmelig adresse.
Jeg er offer for tortur og voldtægter, og alligevel er det er mig, der bliver sendt ud af landet, hvis hans udvisning ophæves