Forældrepar fængslet for misbrug af datter

Forældrepar fra Brønderslev varetægtsfængslet i fire uger for systematisk misbrug af retarderet datter

Ni børn er blevet tvangsfjernet fra hjemmet i Brønderslev, hvor misbruget af den 20-årige fandt sted. (Foto: Ernst van Norde)
Ni børn er blevet tvangsfjernet fra hjemmet i Brønderslev, hvor misbruget af den 20-årige fandt sted. (Foto: Ernst van Norde)
Følg Krimi

Et forældrepar fra Brønderslev er blevet varetægtsfængslet i fire uger for systematisk misbrug af deres retarderede datter.

De sigtes for vold og trusler mod den nu 20-årige kvinde.

Den 20-årige lettere retarderet pige meldte selv forældrene til politiet på grund af systematisk vold, mishandling og sexovergreb.

Forældrene - en 36-årig stedmor og en 40-årig far - blev fredag i et lukket grundlovsforhør i Hjørring fængslet i fire uger. De blev fængslet for grov vold og trusler, men retten fandt ikke, at der var begrundet mistanke om, at datteren var blevet sexmisbrugt. Parret kærede fængslingen til landsretten.

Ifølge sigtelsen har parret systematisk mishandlet datteren siden 2006 i deres forskellige hjem på Lolland, ved Skanderborg og senest i Brønderslev.

Datteren er blevet sparket og slået med jernrør, baseballbat og knytnæver. Flere gange er hun blevet nægtet mad i tre-fire dage ad gangen, ligesom hun blev tvunget til at skovle sne i næsten intet tøj. Det har ført til, at hun har fået forfrysninger i tæerne.

Parret har tilsammen ni børn, og det fremgår af sigtelsen, at de andre børn havde fået forældrenes tilladelse til at slå og sparke deres retarderede søster.

Til sidst blev det for meget for datteren, der flygtede til sin biologiske mor i Ringsted. Sammen gik de til politiet, og torsdag blev parret så anholdt.

Borgmesteren i Brønderslev, Lene Hansen (S), kalder over for P4 Nordjylland sagen for "utrolig tragisk".

Ifølge borgmesteren har familien boet i kommunen i omkring fire måneder.

Myndighederne har i den tid haft familien under opsyn efter indberetninger fra skolen.

- Vi har haft øje på dem siden dag ét, men vi var ikke kommet så frygtelig langt, før forældrene blev anholdt, siger Lene Hansen til politiken.dk.

Hun er dybt frustreret over, at der ikke er overleveret oplysninger fra de andre kommuner, familien har boet i.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller