Annonce:
Annonce:

Fuld kvinde kaprede taxi

24-årig kvinde slog i sin brandert ud efter chauffør med stiletsko og kaprede derefter hans taxi i Århus

Heldigvis kom ingen til skade, da en beruset kvinde  kaprede en taxi og kørte vildt der ud af i Århus. (Arkivfoto: Mads Winther)
Heldigvis kom ingen til skade, da en beruset kvinde kaprede en taxi og kørte vildt der ud af i Århus. (Arkivfoto: Mads Winther)
Annonce:
Følg Krimi

En 24-årig københavnsk kvinde fik en minderig afslutning på en bytur i Århus, da hun tidligt søndag morgen kaprede en taxi og i en brandert kørte ud i det blå.

Kvinden og en veninde havde været på diskotek og skulle med en taxi, men under turen blev chaufføren usikker på, om hans kunder på bagsædet nu også agtede at betale. De to havde et betalingskort, han ikke kunne bruge.

Han ville derfor sætte kvinderne af igen, men det gjorde den 24-årige så gal, at hun tog sin stiletsko af og slog ud efter chaufføren, som aktiverede sin overfaldsalarm, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk

Chaufføren steg ud af sin vogn og bad kvinderne om at gøre det samme.

Slog ud med stiletsko

Og så tog fanden ved den 24-årige.

Hun kastede sig ind bag rattet, lod veninden stå hos chaufføren, speedede op og forsvandt i det fjerne med taxien.

Taxien blev nu rundkastet til samtlige hyrevogne i området, og på et tidspunkt - på Grenårvej i Egå - fik en anden chauffør visuel kontakt med den kaprede vogn, som kørte endog særdeles stærkt og ganske usikkert.

Køre ind i en anden taxi
Da han kørte op på siden af kvinden i sin taxi, kørte hun ind i ham, men hun mistede derved herredømmet over den stjålne taxi, som endte i grøften. Heldigvis kom ingen til skade.

- Vi har løsladt hende efter, at hun er blevet afruset og afhørt, siger vagtchefen.

Kvinden kan se frem til et retsligt efterspil, der udover taxi-tyveri, spirituskørsel og forsøg på vold, rummer kørsel uden førerbevis.

For kørekortet har hun mistet tidligere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: