Øksemanden var en indvandrer-succes som teenager

Fra god til ond: Udviklede sig til fanatisk al-Qaida-kriger og attentatmand

Fra at være en velintegreret dygtig elev på Teknisk skole og senere en god familiefar blev den 28-årige somalier sympatisør for de mest brutale terrorister i Østafrika. (Foto: Claus Bonnerup)
Fra at være en velintegreret dygtig elev på Teknisk skole og senere en god familiefar blev den 28-årige somalier sympatisør for de mest brutale terrorister i Østafrika. (Foto: Claus Bonnerup)

Hvem er Abdi?

Den 28-årige somalier med det korte øgenavn, der fredag angreb Kurt Westergaard med en økse i tegnerens hus i Århus er en mand med mindst to ansigter: Det gode og det onde.

Han står til en lang fængselsstraf for to drabsforsøg. Han har erfaring som kriger og sympatiserer med de mest brutale terrorister i Østafrika.

Men Abdi har også en fortid som omsorgsfuld far til tre børn, hvoraf den yngste er to år og den ældste syv, og som teenager var han en respekteret rollemodel I Aalborg.

Det bekræfter tre af de mænd, der bedst kender Abdis forhistorie i den nordjyske by.

Ekstra Bladet talte i går med Jens Larsen, leder af en kommunal klub for indvandrere, Nuuradiin Hussein, socialrådgiver i Aalborg Kommune, som begge havde store forventninger til Abdi, og Mohammed Abdulle, bestyrelsesmedlem i moskéen i Danmarksgade.

De kan næsten ikke finde roser nok. Men Abdi ville ikke være forbillede for integration og en dansk samfundsstøtte.

– Pludselig ville han åbenbart have hævn, siger Mohammed Abdulle.

De andre var åndssvage
Abdi kom til Danmark med en storesøster i 1997. I Aalborg Øst blev de forenet med deres mor. Faderen var død.

Abdi skilte sig hurtigt ud i den nydanske gruppe på 38 somaliske drenge, der dukkede op i byen som krigens og hungersnødens vraggods.

– Han var mere rolig og stille end de andre – mere moden. Mens flere af de andre var støjende og havde en smart jargon og prøvede grænser af med tyverier og slagsmål, så holdt Abdi sig i baggrunden. Han syntes det, de andre havde gang i, var åndssvagt og fortalte ærligt, hvem vi skulle holde øje med, husker tidligere ungdomskonsulent Nuuradiin Hussein, der i dag er socialrådgiver i Aalborg Kommune.

Rollemodel for lømlerne
Den venlige, alvorlige dreng var en klar succes. Han brillerede med et flot dansk, fine karakterer fra Teknisk Skole, og fik let job inden for ældrepleje, rengøring eller ældreomsorg. I flere år var han lektiehjælper og mentor for unge indvandrerlømler i Aalborg.

– Han har aldrig været i en A-kasse. Det havde Abdi ikke brug for. Han var et stort aktiv, fortæller Mohammed Abdulle, der også er talsmand for den somaliske kulturforening.

Men noget kom i vejen. Et frø spirede og voksede og smadrede Abdis ægteskab og muligheder i Danmark.

– Det er synd. Han var virkelig en dejlig dreng. Måske den unge somalier man sidst ville mistænke for at gå til grunde, siger Jens Larsen, leder af den kommunale fritidsklub Fri-Stedet, som især er et tilbud til unge indvandrere.

Men populær hos de andre somalierdrenge var han ikke.

– Nah. Han var nok lidt isoleret. Han var ikke god til at score piger og spille fodbold. De ting der typisk giver status, forklarer Nuuradiin Hussein.

Som halvvoksen blev han gift med, hvad somalierne betegner som ’den sødeste pige i Aalborg’. En pige af en god, velintegreret familie.

Islamist med fipskæg
Brylluppet var en markering af succes. Abdi droppede ud af sine engagementer som lektiehjælper og mentor. Som årene gik isolerede han sig mere. I det skjulte dyrkede han en mere radikal fortolkning af islam end de andre i moskeen. Hans store edb-knowhow havde åbnet en ny verden på internetsiden YouTube. I samme periode anlagde han fipskæg.

– Vi bemærkede, at Abdi og en anden ung somalier pludselig ikke ville hilse på kvinder, fortæller Nuuradiin Hussein.

Kammeraten flyttede for to år siden til London, der er en kendt rugekasse for islamisme. Han har ikke siden vist sig i Aalborg.

Såret hjem fra krigen
Ekstra Bladet erfarer, at Abdi i 2007 blev set rekruttere andre somaliere i Aalborgs blokkvarterer til den opblussede krig i Somalia. Det undrer dog Nuuradiin Hussein:

– Abdi er ikke en stærk person. Han har ikke den gennemslagskraft, der skal til for at vinde folk for en sag.

Hans hårde religiøse holdninger og ønsket om at gå i krig var angiveligt ikke hustruens kop te. Ægteskabet knirkede.

Men hensynet til familien måtte vige. Mens den blodige krig var på sit højeste, rejste Abdi to gange til sit hjemland. Ekstra Bladet erfarer, at han fik rang af officer. Efter en af rejserne kom han angiveligt såret hjem til Aalborg.

Var svær at aflæse
Nuuradin Hussein mødte ham kort efter i moskeen i Danmarksgade.

– Folk rejser kun til Somalia, hvis de har ondt i livet. Jeg er sikker på, at det også gælder Abdi. Han var usædvanligt stille. De fleste andre, der var i Somalia dengang, fortalte en masse. Abdi sagde ingenting. Han var virkelig svær at aflæse.

Sidste år brød Abdi endegyldigt med sin kone. De blev skilt, og Abdi flyttede til København, hvor han siden har ernæret sig som it-programmør. I al hemmelighed har han ifølge Politiets Efterretningstjeneste dyrket sine nye kontakter i Al-Qaida i Kenya og den brutale organisation Al-Shabaab.

Så sent som i sommer var han i Kenya, hvor han blev anholdt. Officielt fordi hans indrejsepapirer var ugyldige. Uofficielt fordi han var mistænkt for at være i ledtog med østafrikanske terror-netværk.

Abdi blev sat på et fly hjem i september, hvorefter han slog sig ned i Hvidovre.

Den gode Abdi
Den tvetydige terror-sympatisør har siden været på besøg i Aalborg. I moskeen har han hygget sig med sine børn. Rar og venlig. Den gode Abdi.

De sidste måneder, før Abdi drog til Grøndalsvej med en økse og en kniv, fortoner sig i en tyk tåge. Ingen anede uråd. Slet ikke i Aalborg.

– Det er et chok for hans familie og et hårdt slag for alle somaliere, siger klubleder Jens Larsen.

– Jeg forstår det ikke. Han skulle have fortsat sin kamp i Somalia, hvis han var så langt ude, siger Nuuradiin.

– Hvem er han? Jeg ved det ikke. Der må være noget helt galt psykisk med den mand, jeg kendte, siger Mohamed Hussein.

Familien smækker døren i
Familien gemmer sig. Abdis mor er rejst til Sverige. Hans ekskone har forladt lejligheden på Konvalvej med parrets tre børn, og søsteren til landets mest omtalte indvandrer åbner kun en sprække i døren:

– Jeg gider ikke snakke om det. Jeg har ikke tid.

Så smækker hun døren i.