66-årig sad på jorden i timevis

66-årig kunstmaler sad anholdt på jorden i timevis. - Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skulle anholdes

66-årige Julie Leonnartsson fra Sverige sad på jorden i timevis efter sin anholdelse. (Foto: Thomas Sjørup)
66-årige Julie Leonnartsson fra Sverige sad på jorden i timevis efter sin anholdelse. (Foto: Thomas Sjørup)

Blandt de op mod 700 anholdte ved dagens store klimademonstration var en 66-årig mandlig kunstmaler, Julie Leonnartsson, fra Sverige.

Han blev sammen med godt 400 andre demonstranter fanget i politiets knibtangsmanøvre ved Chritsmas Møllers Plads på Amager.

- Jeg synes anholdelserne var en skændsel - det var en overreaktion, siger Julie Leonnartsson til ekstrabladet.dk.

Han sad på asfalten i strips i mindst to timer lørdag eftermiddag, inden han blev løsladt.

Han er nu mødt frem på Toftegårds Plads, hvor Solidarisk Initiativ har arrangeret en demonstration til støtte for aktivisterne i klimafængslet på retortvej.

Han havde ikke set nogen kaste med sten eller andet kasteskyts forud for masseanholdelsen.

- Jeg så ikke noget, og jeg så ingen maskere sig i nærheden af mig. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor jeg skulle anholdes, siger Julie Leonnartsson.

Ved sin løsladelse oplevde han dog også lidt venlighed fra dansk politis side.

- En betjent lånte mig sin mobiltelefon, så jeg kunne ringe og berolige min kone, der var med størstedelen af demonstrationen ud til Bella Center.