Mand anholdt for voldtægt

Et vidne så ved 18-tiden en mand liggende oven på en skrigende kvinde i en københavnsk park. Manden er nu anholdt

Et vidne så søndag eftermiddag en afrikanskudseende mand liggende oven på en skrigende kvinde. Manden blev kort efter anholdt i en formodet voldtægtssag. (Foto: Anthon Unger)
Et vidne så søndag eftermiddag en afrikanskudseende mand liggende oven på en skrigende kvinde. Manden blev kort efter anholdt i en formodet voldtægtssag. (Foto: Anthon Unger)

Et vidne så ved 18-tiden en mand liggende oven på en 28-årig kvinde i en københavnsk park. Manden er nu anholdt og sigtet for voldtægt

En 29-årig mand er anholdt efter en formodet voldtægt i København søndag eftermiddag.

- Et vidne så en afrikanskudseende mand ligge oven på en skrigende kvinde i Hyrdevangen i Brønshøj, siger Københavns Politis centrale efterforskningsleder Hans Erik Raben til ekstrabladet.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.20 og var snart fremme ved gerningsstedet.

- Da politiet kom forsøgte han at løbe væk fra stedet, men han løb direkte i armene på vores efterforskningsleder, som anholdt ham, fortæller Hans Erik Raben.

Manden vil blive fremstillet for retten på Frederiksberg i morgen, sigtet for voldtægt.