En 29-årig mand blev i nat udsat for - hvad politiet kalder - et særdeles groft røveri.
Manden kom gående på Rantzausgade i København, da han passerede en gruppe unge af undenlandsk herkomst.
Pludselig greb flere af de unge fat i den 29-årige og slæbte ham ind i en opgang og op ad trapperne. Her blev han slået i ansigtet, så han flækkede en læbe, mens de unge afkrævede ham penge.
Offeret havde dog ingen, og det endte med at gerningsmændene skar skulderstropperne over til hans rygsæk og huggede en skrutetrækker i baglåret på manden to gange, siger den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel til ekstrabladet.dk.
Blødende vaklede offeret ned ad trappen og fik hjælp fra vidnerr, der tilkaldte ambulance.
Nu efterlyser politiet vidner. Den 29-årige blev overfaldet nær Rantzausgade 30, men man har endnu ikke fundet den opgang, som offeret blev slæbt ind i. Overfaldet skete klokken cirka 01:40.
henvendelser til Københavns Politi