Deniz' bødler beholder straf

Østre Landsret har netop afsagt dom over de tre teenagere, der slog avisbud med kølle, så han døde. Straffene er stort set uændrede

Der var fuld ro på, da de tre bødler til avisbudet Deniz for kort tid siden modtog deres straf i Østre Landsret.

Tidligere torsdag stadfæstede retten byrettens dom og kendte de tre teenagere på 16, 18 og 19 år skyldige i vold med døden til følge. Også straffene bliver stort set som i byretten.

18-årige DM får tre års fængsel, 19-årige RT beholder sin straf på fire år, mens denn 16-årige KB som den eneste fik skærpet sin straf. I stedet for de fire et halvt års fængsel fra byretten valgte landsretten at hæve straffen til fem år.

Ifølge Ekstra Bladets reporter i retten tog de tre teenagere dommen med ophøjet ro. De tre talte blot lidt med deres venner, inden de forlod retssalen.