Ikke blot dansk, men også norsk politi er på jagt efter en 4. gerningsmand i det blodige drama søndag aften, hvor en 49-årig mand fra en tre-personers norsk hashliga omkom i hektisk ildkamp med politiets aktionsstyrke (AKS) og forsvarets frømandskorps.
Få minutter forinden var den 49-årige Stein Kjetil Fredriksen kommet til havnen i Aalbæk i en kraftig speedbåd direkte fra Arendal i Norge for at mødes med to makkere og afhente en last på 250 kg hash. Disse to mænd blev begge anholdt - den ene efter at være såret af skud.
Mindst tyve betjente overmandede smuglereLæs også:
Politimand sprang på smuglerbåd før drabMen nu undrer det efterforskerne, at der må have været en 4. mand til smugleriet, fordi der foruden motorbåden er beslaglagt tre biler i sagen. På havnen i Aalbæk fandt politiet en norsk indregistreret Audi A4 med hashtasker. Et par hundrede meter derfra stod en anden norsk bil, der også blev konfiskeret. En tredje bil på norske plader er også i politiets varetægt.
Hos Nordjyllands Politi bekræfter chefen for narko-efterforskningen, Verner Holm, at man leder efter yderligere gerningsmænd.
-Jeg kan godt bekræfte, at der tilsyneladende mangler en chauffør til den ene af de tre biler. Vi har anholdt to mænd, og den tredje gerningsmand, der jo var fører af båden, er død. Så ja, der mangler en mand.
-Men hvem, vil leder efter, og hvilken roille den eller de pågældende har spillet, kan jeg ikke kommentere af hensyn til efterforskningen, siger Verner Holm.