Islamist meldt til politiet for dødstrusler

Kendt muslimsk leder loves på Facebook at blive ’mødt med sværdet’

Der er fremsat dødstrusler mod den muslimske leder Dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri, der tirsdag skal tale ved en anti-radikaliseringskonference på Copenhagen Business School i forbindelse med 11-årsdagen for 9/11. (Foto: AP)
Der er fremsat dødstrusler mod den muslimske leder Dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri, der tirsdag skal tale ved en anti-radikaliseringskonference på Copenhagen Business School i forbindelse med 11-årsdagen for 9/11. (Foto: AP)
Følg Krimi

Den muslimske organisation Minhaj ul Quran har meldt en radikal muslim til politiet for at fremsætte dødstrusler mod den muslimske leder Dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri, der tirsdag skal tale ved en anti-radikaliseringskonference på Copenhagen Business School i forbindelse med 11-årsdagen for 9/11.

Den radikale muslim, der nu er blevet meldt til politiet, skriver blandt andet på Facebook:

’ja vi invitere ham med sværdet i hånden’.

Læs også:

Går ind for sharia

Og senere:

’må Allah swt lade ham blive fangt af mujahideen så de kan slagte ham’.

I korrespondancen på Facebook bakkes synspunktet op af flere brugere.

’Allahs syndefulde slave’

- Vi tager truslerne meget alvorligt, og vi har meldt det til PET’s forebyggelsescenter for at høre, hvilke forholdsregler vi skal tage, og så har vi meldt det til politiet, siger Qaisar Najeeb, der er talsmand for Minhaj ul Quran Danmark.

Personen, der har fremsat truslerne, tilkendegiver på sin Facebook-profil sympati med yderligtgående islamiske retninger og kalder sig selv for ’Allahs syndefulde slave’.

Ifølge Qaisar Najeeb fra Minhaj ul Quran Danmark er det ekstreme kræfter fra Hizb ut-Tahrir og det radikale salafist-miljø, der står bag truslerne mod den international kendte Muhammad Tahir-ul-Qadri, og talsmanden har nu selv hyret et sikkerhedsfirma for at sørge for talerens sikkerhed.

Konferencen må dog formodes at være godt beskyttet allerede, da chefen for PET, Jakob Scharf, også skal tale til arrangementet i morgen, tirsdag, der er arrangeret af Ny-Dansk Ungdomsråd.Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra brugeren, der har fremsat truslerne på Facebook, men det har desværre ikke været muligt.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU