TV: Masseslagsmål i Mølleparken

Ni nordmænd og svenskere er blevet anholdt, efter det klokken 16.00 lykkedes en gruppe autonone at komme ind i Mølleparken

Politiet er nu begyndt at sætte de anholdte i såkaldt futtog.
Politiet er nu begyndt at sætte de anholdte i såkaldt futtog.

Det kom kort efter kl. 16.00 til det første egentlig sammenstød mellem antifascister og højreorienterede i Mølleparken.

En gruppe autonome kom gående ind i parken og pludselig kastede de flasker efter Danish Defence Leagues demonstration.

De højreorienterede slog kortvarigt tilbage, inden kampklædt politi fik slået de autonome tilbage.

Demonstranterne overraskede politiet ved at komme løbende hurtigt mod dem og kaste flasker og andre genstande mod betjentene.

Efterfølgende samlede de også brosten op.

En politibetjent er kommet til skade med en flænge i baghovedet.

ekstrabladet.dk's reporter på stedet oplyser, at politiet nu skrider til anholdelser, og det lader til, at politiet igen har kontrol over situationen.

Der er flere meldinger om, at flere autonome og unge indvandrere bevæbnede med sten og flasker har samlet sig i bl.a. Grønnegade og Vestergade, hvor de formentlig afventer nye angreb mod Danish Defence League.

Ved åen i Mølleparken er ni svenskere og nordmænd blevet anholdt og sidder nu i såkaldt futtog.

Der er mange stier og indfaldsveje til Mølleparken, og politiet forsøger at kontrollere alle gaderne.

Østjyllands Politi har ednu ikke overblik over det samlede antal anholdte.

Flere gruppe af antifascister samlede sig tidligere på eftermiddagen på Vester Alle ved Mølleparken omkring kl. 15.30 og ville tydeligt i infight med de højreorienterede, som forsøgte at fortsætte deres demonstration.

Politiet var hurtigt talstærkt tilstede og opstillede bl.a. 12 mandskabsvogne mellem spillestedet Voxhall og Mølleparken.

Læs også:



Efter kort tid fik politiet grupperne af antifascister til at trække tilbage mod Vesterbro Torv og væk fra Danish Defence Leagues demonstration, som efter den kortvarige konfrontation med moddemonstranter skrumpede betydeligt i antal.

Politiet er nu trukket i kampuniformer og har nu lagt en jernring omkring Mølleparken, hvor mange antifascister råber slagord og kaster kanonslag mod Danish Defence Leagues demonstration.

ekstrabladet.dk's reportere på stedet oplyser, at flere antifascister er blevet presset tilbage af den lille - og normalt hyggelige gade - Møllestien.