- Klokken lidt i 10 fandt en kvinde et stærkt afkølet spædbarn, det oplyser Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til ekstrabaldet.dk.
Politiet mener, der efter alt at dømme er tale om en hjemmefødsel.
- Drengen var ikke meget mere end en time gammel, da han blev fundet, siger Søren Ravn-Nielsen
Den nyfødte dreng blev fundet efterladt bag en transformater på stien ved cykeltunnelen, der fører under Østre Landevej mod Blæsenborgskolen i Maribo, oplyser politiet.
Barnet blev fundet af en kvinde, der var på stedet for lufte sin hund.
Hunden viste interesse for en bærepose fra Rema 1000 - i indkøbsposen lå den nyfødte dreng svøbt i et tæppe.
Spædbarnet var stærkt nedkølet, da det blev fundet.
- Barnet er i live og nu indlagt på hospitalet, hvor lægerne er om ham, siger Søren Ravn-Nielsen.
Det har formentligt reddet barnets liv, at han blev fundet så hurtigt, siger politiet.
Sydsjælland og Lolland-Falsters efterlyser alle, der kender noget til det efterladte spædbarn.
Opdateres...
Ved du noget? SMS på 1224 (det koster almindelig sms-takst) eller mail på 1224@eb.dk