Belgisk politi har fundet liget af en 43-årig kvinde i en garage, der angiveligt tilhører massemorderen fra Belgien, den 33-årige Nordine Amrani.
Se TV-klip fra Liege: - Vi løb for livet
Det oplyser politiet onsdag morgen.
Læs også: Hævn mod retssystemet: Våbendømt bag massakre
Efterforskere mener, der er en sammenhæng mellem massemorderen Amranis blodbad på Saint-Lambert-pladsen og kvindens død.
Kvinden forsvandt i går sporløst i følge belgiske Het Nieuwsblad. 10 timer senere blev hun fundet død i en garage, hvor Amrani tidligere har haft våben.
Politiet mener, at kvinden havde forbindelse til en sex-sag, hvor Amrani var anklaget. Han skulle tirsdag have været i retten i denne sag.
Amrani gik tirsdag eftermiddag amok og dræbte fem personer og sårede yderligere 132, da han med granater og håndvåben spredte død og ødelæggelse på Saint-Lambert-pladsen, der både huser Liéges julemarked og domhus.
Amrani åbnede ild med et automatgeværer, og han sprængte flere chokgranater eller håndgranater. Mange mennesker faldt om på pladsen efter at være ramt.
- Vi ser folk med skudsår i skuldre og hænder. Jeg kan se folk, der er totalt rædselsslagne, folk der græder, og alle taler i deres telefon, fortalte en lokal journalist, der befandt sig på pladsen, da skyderiet og bragene fra granaterne lød.
Amrani blev i oktober 2010 løsladt på prøve efter en dom på 58 måneders fængsel for overtrædelse af belgisk våben- og narkotikalovgivning.
Belgisk politi lancerede tirsdag en teori om, at angrebet var Amranis hævn over retssystemet.
Efter massakren tog Nordine Amrani sit eget liv.