Annonce:
Annonce:

Gidseltager: Skyd mig eller jeg dræber hende

Sindssyg gidseltager ville dræbe bankkvinde, hvis ikke politiet skød ham. To betjente ramte ham med seks skud, da han forsøgte at stikke hende ihjel

Her bliver gidseltageren kørt til Rigshospitalets traumecenter. Han overlevede seks skud i kroppen.(Foto: Benjamin Kürstein)
Her bliver gidseltageren kørt til Rigshospitalets traumecenter. Han overlevede seks skud i kroppen.(Foto: Benjamin Kürstein)
Annonce:
Følg Krimi

- Jeg slår hende ihjel, hvis I ikke skyder mig !

I håbet om at politiet ville dræbe ham, tog en 41-årig mand en kvindelig bankassistent som gidsel i Nordea på Bytorvet 2 i Albertslund.

I 15 minutter fik den rædselsslagne 60-årige kvinde en kniv presset mod struben, og den 41-årige stak hende flere gange i ryggen og tog kvælertag på hende.

Til sidst lykkedes det den 60-årige at vriste sig fri. Den 41-årige RFJ løb efter kvinden med kniven hævet for at stikke hende ned. Men så skød de to politifolk, der var i banken.

Ramt af seks skud
Betjentene affyrede otte skud. De seks ramte RFJ i begge hænder, skulderen, lysken og maven.

Mod sin vilje overlevede gidseltageren takket være en dygtig indsats fra lægerne på Rigshospitalets traumecenter, og i dag dømte retten i Glostrup ham til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Annonce:

Han er paranoid skizofren, siger lægerne. Også hans gidsel er psykisk knækket. Den 60-årige bankassistent har ikke kunnet arbejde siden gidseldramaet, der skete den 27. januar ved 16-tiden.

Først under retssagen er hele sandheden om gidseldramaet kommet frem. Københavns Vestegns politi har hidtil hemmeligholdt detaljerne i sagen af frygt for 'copycats', at andre skulle finde på at gøre det samme for at begå selvmord med politiets hjælp.

Læs også: Psykisk syg mand bag gidseltagning

Retten slog fast, at gidseltagningen skete i forsøget på at begå selvmord ved at politiet skød ham - såkaldt 'suicide by cop'.

Tvang personale og kunder ned på gulvet
Da den 41-årige kom ind i banken tog han straks den 60-årige som gidsel og krævede, at det øvrige bankpersonale og kunderne lagde sig ned på gulvet.

Så krævede han, at politiet blev tilkaldt og da en patrulje nåede frem forlangte RFJ, at betjentene kom ind i banken. Den ene trak sin pistol, men holdt den skjult bag ryggen.

Annonce:

I 15 minutter forsøgte betjentene at overtale manden til at lade gidslet gå, men han forlangte, at betjentene skulle skyde ham - ellers ville han dræbe bankassistenten. Han 'prikkede' til hende med kniven og skar hendes bluse i stykker.

Læs også: Nordearøver er fængslet for drabsforsøg

- Jeg lader hende aldrig gå. Når jeg har slået hende ihjel, så tilhører hendes sjæl mig, så arbejder hun for mig, sagde RFJ til de to politifolk.

Var parat til at ofre bankdamen
Da det lykkedes kvinden at vriste sig fri og den 41-årige løb efter hende med hævet kniv, var betjentene derfor sikre på, at han ville dræbe hende og skød. Den ene betjent affyrede fem skud, hans kollega tre skud.

Retten fandt RFJ skyldig i ulovlig tvang, farlig vold og drabsforsøg.

Den 41-årige har siddet varetægtsfængslet på Glostrup Hospitals psykiatriske afdeling 'Nordvang'

Læs også: Voldsomt røveri mod Nordeabank

Annonce:

Retten i Glostrup siger i dommen, at den 41-årige indså, at der var risiko for at gidslet ville dø som følge af hans handlinger. Men det accepterede han frem for at droppe planen om, at politiet skulle skyde ham.

Den 41-årige var også tiltalt for trusler mod en pædagogmedhjælper på en institution i Vallensbæk, hvor han var anbragt i september 2010. Han råbte: - Du skal passe på, for jeg har en skalpel på mit værelse, og jeg vil bruge den på dig. Jeg vil skære halsen over på dig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: