Rocker-sag: Drabsvidne husker intet

Sandbergs lærling står tiltalt for drab

Folk fra både Tingbjerg-gruppen og Hells Angels og AK81 var troppet op foran Retten i Glostrup i dag. Foto: Kristian Linnemann
Folk fra både Tingbjerg-gruppen og Hells Angels og AK81 var troppet op foran Retten i Glostrup i dag. Foto: Kristian Linnemann
Følg Krimi

Trods hans unge alder er hukommelsen tilsyneladende ikke synderligt god.

I dag fortsætter retssagen, hvor det 25-årige HA-prøvemedlem, Mazdak Fabricius er tiltalt for drabet på Osman Nuri Dogan i august 2008.

Ifølge anklager, Henrik Aagaards, opfattelse skete drabet som led i en konflikt mellem folk fra HA’s rekrutgruppe, AK81 og folk fra den såkaldte Tingbjerg-gruppe.

Konfikten har ifølge anklageren rod i en strid om pigen T, der på samme tid har haft forhold hørende til både den tiltalte og vidnet H.

Var vidne til drab
Vidnet var til stede på p-pladsen, da Osman Nuri Dogan blev skuddræbt.

Sådan lød dialogen mellem Anklageren og vidnet H:

Læs også: Hånede drabsoffer i et brev

Anklager: - Kan du huske, hvem du var sammen med?

Vidnet:- Nej, det kan jeg ikke.

Anklager: - Er du med i en bandegruppering?

Vidnet:- Nej.

Husker intet
Anklager: - Hvad skete der den aften?

Vidnet: - Man går lidt i sin egen verden, så hører jeg nogle skud og dukkede jeg mig. Så sker der noget tumult. Det med skud folk er ikke noget folk er vant til at høre.

Anklager: - Har du nogen ide om, hvorfor der blev skudt.

Vidnet: -Nej, det ved jeg ikke. Det kan være mange ting. Det er ikke alt man får at vide. Der er ikke noget, der hedder Tingbjerg-gruppen. Jeg kender ikke til tidligere episoder.

Vidnet erkendte at kende den tiltalte lidt.

Vidnet: - jeg har mødt ham tidligere en gang. Det var dengang ved frisøren. Der var noget tumult, husker det ikke præcist. Men der var Ikke slagsmål.

Ikke kærester
Episoden, han hentydede til forklarede den tiltalte sig om ved gårsdagens retsmøde.

Her forklarede den tiltalte, hvordan han og en anden AK81’er var blevet forulempet foran en frisør på Nørrebrogade.

Det skete i august 2008, noget tid før drabet i Tingbjerg.

Anklager: - Har du noget modsætningsforhold til Mazdak?

Vidnet: - Nej ikke specielt

Anklager: - Kender du pigen T?

Vidnet: -Jeg har set hende, men vi var ikke kærester. Jeg så hende mens jeg sad i fængsel. Hun lagde ikke skjul på, at hun også så Mazdak. Hun vel også til ham, at hun så mig. Jeg tror ingen af os var jaloux på den anden. Ingen af os var kærester med hende.

'Stukket til hunde'
Vidnet har ved en tidligere politiafhøring forklaret, at der havde været flere sammenstød mellem Tingbjerg-folkene og AK81’er-gruppen. Blandt andet episoden ved frisøren. Her var en ’AK’er ifølge vidnets forklaring blevet ydmyget og spyttet på.

Vidnet: -Det kan jeg ikke huske noget om nu.

Ved dagens retsmøde har anklageren afspillet en række telefonsamtaler mellem vidnet H og pigen T.

Her sviner vidnet pigen til og beskylder hende for at være en såkaldt AK81’er-ko.

- Du har stukket mig til de hunde fra AK81, sagde han i telefonsamtalen.

Ingen øjenkontakt
Det benægtede pigen.

Alligevel fortsatte vidnet i telefonsamtalerne at kredse om pigens angivelige forhold til AK81'ere.

Presset af anklageren erkendte vidnet, at han flere gange telefonisk var blevet kontaktet af AK81'ere.

Anklager: - Var det Mazdak?

Vidnet: - Det husker jeg ikke.

Tiltalte og vidnet undgik i øvrigt at se hinanden i øjnene under vidnets forklaring i retten.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind