Annonce:
Annonce:

23 kvinder dømt for børneporno

I Sverige er 23 kvinder i en spektakulær sag idømt dagbøder for at se børneporno på deres computere.

Annonce:
Følg Krimi

Oftest er det mænd, men i den midtsvenske by Falun var det tirsdag 23 kvinder, der blev dømt for besiddelse af børnepornografisk materiale.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT blev kvinderne idømt dagbøder for blandt andet at have set billeder og film af børn, der blev voldtaget af voksne, mens børnene var fastspændt.

En 43-årig mand blev i sagen idømt et års fængsel for at have distribueret materialet til kvinderne, som han mødte via et chatforum på internettet.

Ud over strafudmålingen tegner dommen et billede af de 23 kvinder, som ustabile eksistenser, der har ladet sig påvirke af den mandlige distributør:

- Manden har udnyttet deres dårlige psykiske tilstand og længsel efter menneskelig nærhed, står der i dommen.

Det fremgår dog også af sagen, at kvinderne selv aktivt har efterspurgt børnepornoen fra manden.

Børnepornoringen blev sprængt sidste år, da politiet skred til anholdelse af i alt 50 personer i en planlagt aktion.

Halvdelen af børnepornokiggerne blev aldrig slæbt i retten, fordi de "kun" havde modtaget én film eller ét billede fra den 43-årige.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: