Politiet efterlyser svenske røvere

Nordjyllands Politi har offentliggjort billeder af to svenske røvere, der i går fygtede fra retten i Aalborg

Samir Loudiyi (tv.) og Nick Soumah blev torsdag dømt for røveri ved retten i Aalborg. Nu er de efterlyst. (Politifoto)
Samir Loudiyi (tv.) og Nick Soumah blev torsdag dømt for røveri ved retten i Aalborg. Nu er de efterlyst. (Politifoto)
Følg Krimi

Nordjyllands Politi efterlyser to svenske mænd, som torsdag flygtede fra retten i Aalborg, umiddelbart før de blev dømt for røveri.

Under en pause i sagen flygtede de to røvere via et toiletvindue i retsbygningen.

Røverne er formentlig kørt fra retten i bil sammen med deres brødre, som ifølge nordjyske.dk sad på tilhørerbænken under retsmødet.

Der var seks betjente til stede i retten for at passe på de tre røvere.

En tredje gerningsmand, Arem Suren, nåede ikke at flygte.

Røverne blev alle idømt to års fængsel samt udvisning og indrejseforbud for bestandigt.

Alle tre svenske statsborgere blev dømt for røveriet mod urmagerforretningen Klitgaard i Bispensgade i Aalborg den 19. marts i år.

Udbyttet blev ure til en værdi af cirka 1 million kroner.

Fredag formiddag er der fortsat ingen spor efter de to røvere.

Begge mænd er efterlyst nationalt, men Nordjyllands Politi har også kontakt til det svenske politi.

De flygtede røvere beskrives som:

Samir Loudiyi, 38 år, signalement: mand, 176 cm høj, alm. bygning, sort kort hår, brune øjne.

Nick Soumah, 24 år, signalement: mand, 172 cm høj, alm. bygning, sort kort hår, brune øjne.

Samir Loudiyi var iført blå cowboybukser under flugten.

Nick Soumah bar ved flugten blå t-shirt og cowboybukser.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+