Breivik ankommet til retten

Lagmandsretten i Oslo har besluttet, at offentligheden alligevel ikke skal have adgang til dagens retsmøde med Anders Breivik

Anders Breivik ankom til tingretten i Oslo i en hvid transportvogn. (Foto: AP)
Anders Breivik ankom til tingretten i Oslo i en hvid transportvogn. (Foto: AP)

Offentligheden fik alligevel ikke adgang til at se og høre Anders Breivik, da han i dag kl. 13.00 mødte op i Oslo tingret for at få sin varetægtsfængsling forlænget.

I sidste uge besluttede tingretten ellers, at fristforlængelsen skulle være for åbne døre, da massemorden ifølge tingretten ikke længere kan påvirke efterforskningen, men anklagemyndigheden kærede afgørelsen til lagmandsretten, og her besluttede man mandag formiddag, at dagens retsmøde skal være for lukkede døre.

Læs også: Breivik på flugt med våben i hånden

Det er tredje gang, at Anders Breivik får sin varetægtsfængsling forlænget, og så længe politiet ønsker, at han sidder isolationsfængslet, skal han fremstilles hver fjerde uge.

Anklagemyndigheden vil i dag bede om otte ugers varetægtsfængsling, hvor af de fire er i isolation.

Efter dagens retsmøde vil kendelsen blive læst op for offentligheden.