Drabssigtet: Jeg skød i selvforsvar

26-årig mordmistænkt i retten i Sverige: Tør ikke komme til Danmark

Byretten i Malmø har netop besluttet, at den 26-årige JI, der er mistænkt for drabet på den 24-årige Tamur Asghar, skal være varetægtsfængslet.

Samtidig besluttede retten, at den unge mand med pakistanske rødder skal udleveres til Danmark, hvor politiet vil have ham retsforfulgt for at være hovedmand til skudepisoden på Amerikavej på Vesterbro i København, mandag.

Frygter hævn
Den beslutning blev anket på stedet. Ikke fordi den unge mand har noget mod Danmark. Men han tør ikke sætte sine fødder i landet, så længe det pakistanske miljø er 'oppe at køre'. Han frygter for sit liv.

Det kom frem under grundlovsforhøret, der sluttede for kort tid siden.

Læs også: Dommeren frygter hævn

Den noget korte og særdeles fedladne mand var i klædt en tynd hvis trøje, da han ankom til retten. Blodpletter afslørede, hvor på maven han var blevet ramt, da han tog del i skudopgøret.

Jeg var bevæbnet
Den 26-årige, der er blevet filmet af vidner med en pistol i hånden indrømmer, at han havde et våben, da han var med i tumult foran moskeen på Amerikavej. Han medgiver, at han deltog i skyderiet. Men han nægter, at han dræbte nogen.

- Det var selvforsvar, sagde han, inden offentligheden blev smidt ud fra retsmødet.

Den 26-årige har nu tre uger inden den næste retsintans tager fat på sagen om udlevering og yderligere fire, inden den sidste instans beslutter noget. Kun tiden vil vide, om det pakistanske miljø har glemt likvideringen til den tid.