2 drenge dømt for hærværk på kirkegård

Det bliver dyrt for 2 drenge, at de i fuldskab væltede gravsten på Balle Kirkegaard ved Silkeborg

Retten i Aarhus har idømt de 2 drenge, der begge er under 18 år, en betinget straf, og så skal de også betale en erstatning på 50.000 kr til Balle Sogn og til gravstedernes ejere. Det oplyser DR Østjylland.

Drengene deltog i november sidste år i en fest i forsamlingshuset i Balle. Festen var arrangeret af elever fra Rønde Efterskole.

De to drenge blev fulde, og de sagde i retten, at de ikke kunne huske særlig meget fra natten.

I retten undskyldte de deres opførsel.

Anklageren havde krævet en ubetinget fængselsstraf, men dommeren mente, at det var formildende, at drengene ikke tidligere været på kanten med loven, og at de ikke har været i kontakt med de sociale myndigheder.

Dommeren lagde også vægt på, at drengene var i gang med en uddannelse.

En privatperson havde udlovet en dusør på 10.000 kr. i sagen, men der blev ikke brug for dusøren.