Brønderslev-forældrene er kendt skyldige

Forældrene fra Brønderslev-sagen er kendt skyldige i blandt andet mishandling og vanrøgt i sagen, der er den værste i nyere dansk historie

Forældrene Harry Antoft Larsen, 42 og Tina Eva Jensen er dømt skyldige i Brønderslev-sagen. (Privatfoto og Ekstra Bladet)
Forældrene Harry Antoft Larsen, 42 og Tina Eva Jensen er dømt skyldige i Brønderslev-sagen. (Privatfoto og Ekstra Bladet)

Der er netop blevet sat et foreløbigt punktum i den værste vanrøgtsag i nyere dansk tid.

Klokken 19.00 læste dommer Dorthe Petersen kendelsen fra tre dommere og seks nævninge højt. De har fundet forældrene Tina Eva Jensen, 37 og Harry Antoft Larsen, 42 skyldige i Brønderslev -sagen, hvor ni børn blev tvangsfjernet, efter den tiende og ældste pige flygtede fra familien og siden politianmeldte sin far og stedmor.

(Privatfoto og Ekstra Bladet) Krimi Det er Brønderslevparret dømt for

Forældrene er dømt skyldige i omfattende vanrøgt, vold, indespærring og utallige sexovergreb på deres i alt ni børn. Kun på to punkter blev de frifundet. Straffen fastsættes den 21. juni.

Anklagerne om, at den ældste datter skulle være blevet tvunget til at onanere en hingst, som hun også skulle være blevet forsøgt voldtaget med hendes brødres mellemkomst blev afvist. Tre nævninge og de tre dommere mente, at det var bevist, men det gjorde de sidste tre nævninge altså ikke.

Læs også: Her er Brønderslev-familiens fotoalbum

Yderligere mente retten ikke, at der var tilstrækkeligt med beviser til at dømme forældrene for anklagen om, at den ældste datter var blevet tvunget til at spise hestepærer.

Til gengæld blev de dømt for at tvinge hende til at spise hundelort og slikke hundetis op.

Moren Tina Eva Jensen blev også dømt for, at være vidende om, hvad der foregik i hjemmet.

Læs også: Hjalp far med at skrive kærlighedsbreve

Stort set alle vidner - inklusive de fem afhørte børn - har peget på faren som den store skurk i hjemmet. Han var hidsig og voldelig, har flere forklaret under retssagen i Hjørring.

Brønderslevsagen startede ved retten i Hjørring den 28. april i år. Nomadeparret har været varetægtsfængslet siden sidst i februar 2010. Straks herefter blev deres mange børn tvangsfjernet.

Familien kom oprindelig fra Lolland, men havnede i Nordjylland efter et kort ophold i Skanderborg. Det var ikke mindst de røde advarselslamper herfra, der burde have fået Brønderslev Kommune til at reagere.

Det skete bare ikke.

Læs også: Brønderslev-mor truet af andre indsatte

Vanrøgtssagen blev kendt, da farens biologiske datter på i dag 21 år en kold dag i februar i fjor flygtede fra huset i Serritslev ved Brønderslev og kontaktede sin mor, som hun ikke havde talt med i tre år.

I telefonen fra en tilfældig café i Vrå sagde hun til sin mor på Sjælland, at far ville slå hende ihjel.

Så kørte sagen.

I sidste uge blev den uhumske bolig i Serritslev jævnet med jorden næsten samtidig med, at landsbyen skulle holde sin årlige sommerfest.

Ejendommen er på tvangsauktion overtaget fra den berygtede handelsmand Låsby-Svendsen, der lejede huset ud til Brønderslevfamilien.

1 af 2 Medierne er massiv til stede ved retten. (Foto: René Schütze)
2 af 2 Forældrene Harry Antoft Larsen, 42 og Tina Eva Jensen er dømt skyldige i Brønderslev-sagen. (Privatfoto og Ekstra Bladet)