Annonce:
Annonce:

Venstreradikale brandstiftere fængslet

De fire formodede brandstiftere fra det venstreradikale miljø er blevet varetægtsfængslet i 27 dage, sigtet for to forsøg på brandstiftelse

Politiet ransagede i dag de anholdte bopæle samt 'Rejsestalden' på Christiania, der menes at være tilholdssted for de formodede brandstiftere.(Foto. Thomas Lekfeldt)
Politiet ransagede i dag de anholdte bopæle samt 'Rejsestalden' på Christiania, der menes at være tilholdssted for de formodede brandstiftere.(Foto. Thomas Lekfeldt)
Annonce:
Følg Krimi

Efter et flere timer langt retsmøde bag lukkede døre har Københavns Byret varetægtsfængslet fire unge fra det venstreekstreme miljø, der sigtes for to alvorlige forsøg på brandstiftelser.

Politiskolen i Brøndby skulle brændes ned i nat, og i januar forsøgte de fire autonome at brænde Nordea i Strandgade ned.

Sådan lød politiadvokat Dorit Borgaards sigtelse mod de fire anholdte fra det venstreradikale miljø, der kl. 01.44 i nat blev anholdt ved politiskolen med brandbare væsker.

De fire sigtede er 22, 20, 20, og 23 år gamle.

En større politistyrke bevogtede byretten på Nytorv, mens grundlovsforhøret foregik. Alle tilhørerpladser i retssal 12 var besat med pressefolk og autonome sympatisører til de anholdte.

Annonce:

Først var forsvarerne kort ude for at tale med de sigtede inden selve grundlovsforhøret gik i gang. En efter en blev de sigtede kørt til byretten af politiet. En af dem havde en jakke over hovedet af frygt for at blive fotograferet.

Den første brandstiftelse, som de fire sigtes for, skete den 14. januar kl. 02.56 hos Nordea, Strandgade 3 i København, hvor de fire, ifølge sigtelsen, sprængte en facaderude og efterlod fire dunke med benzin og en fakkel. Men brandstiftelsen mislykkedes af ukendte årsager.

I nat forsøgte de sigtede at stikke ild på Politiskolen, mener PET, der anholdt de fire unge på stedet i besiddelse af brandbare væsker. De havde fire dunke med benzin og fire nødblus. Anholdelserne skete efter længere tids PET-overvågning.

'Samfundsoprør'
Ifølge anklageren knuste de en rude på Politiskolen for at anstifte branden, men så slog politiet til. Anklageren mener, at brandstiftelserne skulle ske for at forvolde 'omfattende ødelæggelse' på fremmed ejendom og for at befordre 'forstyrrelse af samfundsordenen'.

Annonce:

Også en 21-årig kæreste til den 22-årige sigtede blev anholdt i formiddags i København, men politiet har besluttet ikke at fremstille hende i grundlovsforhør.

Kl. 16.15 blev den første anholdte 22-årige P. ført ind i retten. Han ønskede ikke, at tage stilling til sigtelserne eller udtale sig i retten.

Dørlukning
De tre andre sigtede blev derefter ført ind i retten for at de kunne tage stilling til om de nægter eller erkender, og om de vil udtale sig. Først derefter ville anklager Dorit Borgaard redegøre for sagen, men hun forlangte lukkede døre under resten af grundlovsforhøret af hensyn til efterforskningen.

Den ene 20-årige sigtede T. blev hurtigt ført ud igen. Han ønskede intet at sige.

- Min klient er i en så dårlig psykisk forfatning, at det vil være uforsvarligt at forsøge at afhøre ham, sagde forsvarer Steen Bech.

Annonce:

Tavse sigtede
Den anden sigtede 20-årige D. blev ført ind i retten i blåt arbejdstøj og bare fødder i et par sorte kondisko. Han har tidligere medvirket i interviews efter at PET har haft 'kriminalpræventive samtaler' med ham. Men i starten af grundlovsforhøret fik han ligesom de andre sigtede navneforbud.

- Det er ganske unge mennesker og en alvorligt belastende sigtelse, så det vil være krænkende, hvis deres identiteter kommer frem, sagde advokat Steen Bech.

Den 20-årige D. nægtede sig ligeledes skyldig, og ville ikke udtale sig i retten.

Den fjerde sigtede, 23-årige A., nægtede sig også skyldig, og ville som de øvrige ikke udtale sig i retten.

Kl. 16.50: Nu var de fire sigtede samlet i retslokalet med betjente i mellem sig, så de ikke kunne komme til at tale sammen. Anklager Dorit Borgaard skulle derefter redegøre for hele sagen, og hun krævede dørlukning.

- Det er meget alvorlige sigtelser, og vi er efterforskningsmæssigt i det indledende stadie, sagde Dorit Borgaard.

Hun sagde, at politiets efterforskning bl.a. skal klarlægge motivet til forsøget på at brænde Politiskolen og Nordea af.

Annonce:

Forsvarer Hanne Reumert protesterede mod dørlukning, fordi sagen allerede er kendt i medierne.

Kl. 16.53 lukkede dommeren dørene og pressen og de sigtedes kammerater og kærester blev vist ud.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: