Dobbeltdrabet: Politiet efterlyser mand med briller

Politiet efterlyser nu en mand, der er set kort før gerningstidspunktet i sidste uge i Tusindårsskoven

Fyns Politi har haft travlt på gerningsstedet i Tusindårsskoven. (Foto: Ernst Van Norde)
Fyns Politi har haft travlt på gerningsstedet i Tusindårsskoven. (Foto: Ernst Van Norde)

Omkring klokken 19.25 onsdag den 13. april blev en mand set krydse Falen midt mellem Mågebakken og Dragebakken i retning mod Tusindårsskoven.

Han bliver nu efterlyst af Fyns Politi.

Læs også: Ekspert: Drabet minder om den kriminelle underverden

Vidner beskriver ham som lys i huden og mellem 40-45 år. Han er cirka 175 cm høj og tæt bygget.

Han bar briller på sit lidt runde hoved, hvor også en grå hue varmede. Han havde en knælang grønlig frakke på udenover mørke bukser. Kondiskoene var hvide. Over skulderen havde han en sølvfarvet eller grå sæk, der så ud til at indeholde noget tungt.

Fyns Politi er interesseret i alle oplysninger, der kan identificere pågældende.

Læs også: Mejet ned af løbende skydegalning

Deruodver efterlyser politiet et kamera, en tegnebog og et nøglebundt, som ser ud til at være blevet fjernet fra ægteparret Bjarne Johansen og Heidi Nielsen.

De manglende ting beskrives således:

- Et Nikon spejlreflekskamera type D 5000 med standardobjektiv,

- Sort herretegnebog, to-fløjet med diverse personlige papirer og kreditkort til Bjarne Johansen, og

- Nøglebundt, med ca. 5 nøgler, indsat i sort nøglering med lys i.

Læs også: Rendegraver og arkæologer hjælper med opklaring

Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet, kan du ringe 114.