Se Møllehave blive anholdt i klippet herover!
Senere i dag får statsadvokaten i København en formel klage om politivold fra digterpræsten Johannes Møllehave.
Han vil ikke finde sig i, at to betjente tirsdag aften hårdhændet lagde ham og hans ven, gymnasierektor Lars Ebbensgaard, i håndjern, smed dem på jorden og satte sig på dem.
Læs også: Stiv Møllehave lagt i håndjern
- Vi skriver en rapport om hændelsen og vedlægger min lægeerklæring, siger Johannes Møllehave til ekstrabladet.dk.
Den spinkle mand, der her fået flere bypass-operationer, var kraftigt beruset og højlydt, men ifølge vidner overhovedet ikke voldelig, da han blev lagt smidt på jorden og fik et knæ i ryggen.
TV: Her bliver Møllehave anholdt
De to ældre herrer fik lov til at sove deres brandert ud i detentionen. Dagen efter tog Møllehave til lægen.
- Lægen sagde, at hun kunne se, at mine mærker skyldtes håndjernene. 'Det er politivold' sagde hun, har Møllehave tidligere sagt til Ekstra Bladet.
Læs også: Møllehave efter anholdelsen: Det var politivold
En ven, der er jurist med særligt kendskab til politiklagesystemet, har rådet ham til at melde betjentene for den brutale behandling.
I går ønskede politiet ikke at kommentere sagen.
- Han (Møllehave -red.) har sin opfattelse, og så har vi et system, som varetager at undersøge det, sagde den centrale vagtleder, Mads Firlings til Ekstra Bladet.
Nationen: Elever: Fem svin til Møllehaves drukven
Johannes Møllehave regner med et at aflevere klagen til statsadvokaten i løbet af i dag, fredag.