Seks kæntrede på Lillebælt

Seks tyskere i en båd reddet op af vandet

Det gik galt, da seks tyskere torsdag eftermiddag ville sejle ud i en båd på Lillebælt.

Båden kæntrede ude på vandet på vestsiden af Lillebælt, bekræfter politiet i Sydøstjylland overfor ekstrabladet.dk.

- Alle seks blev reddet op af vandet af lystfiskere, som var i området. De seks tyskere var kolde, men ved godt mod, siger vagtchefen til ekstrabladet.dk

Politiet modtog alarmen klokken 14 og sendte ambulancer til stedet. Tyskerne er til et tjek på sygehuset.