Påvirket mand stoppede juletog

Et tog proppet med julemads-hungrende passagerer måtte vente 20 minutter på politiet i Odense, efter en påvirket mand lavede ballade

En mere end almindeligt påvirket mand skabte her til aften forsinkelser for et helt tog fuld af passagerer, der skulle hjem og holde jul.

Toget var kommet til Odense på vej fra København til Jylland, da det slog klik for manden, der bar krykker.

Han hældte en øl ud over et arabisk par, og det førte til et voldsomt skænderi mellem de to mænd.

Ventede 20 minutter
- Det fik DSB til at stoppe toget og tilkalde politiet. Vi ventede i ca. 20 minutter, siger journalist Benjamin Gregersen, som overværede episoden.

Der blev ifølge Fyns Politi ikke foretaget anholdelser i sagen.

Den påvirkede mand, der er udlænding, sandsynligvis somalier, skulle angiveligt have været af toget i Høje Taastrup, men glemte at stå af.