Socialdemokrater erkender tvivlsom gevinst ved rockerforbud

Kun få kriminelle grupper vil kunne stækkes ved et eventuelt rockerforbud. Alligevel bakker S op om undersøgelse

Et eventuelt rockerforbud vil kun kunne rettes mod eksempelvis Hells Angels og Bandidos, erkender socialdemokratiet. (Foto: Claus Bonnerup)
Et eventuelt rockerforbud vil kun kunne rettes mod eksempelvis Hells Angels og Bandidos, erkender socialdemokratiet. (Foto: Claus Bonnerup)
Følg Krimi

Karen Hækkerup, retspolitisk ordfører (S), erkender, at et eventuelt rockerforbud kun kan bruges mod et fåtal af landets kriminelle grupperinger.

- Vi kan kun bruge et eventuelt forbud mod rockere, fordi de er struktureret sådan som de er. Mod andre kriminelle grupperinger vil sådan et forbud ikke kunne anvendes, forklarer Hækkerup.

Hvorfor kigger I så ikke på mulighederne for at lave en lovpakke eller et indgreb istedet for, der kan ramme så bredt som muligt?

- Jeg mener, politiet i forvejen er godt rustet til at kunne sættes ind overfor den kriminalitet, de forskellige grupperinger begår. Derfor ser jeg ingen grund til yderligere lovindgreb i den retning, forklarer Karen Hækkerup.

Hvad er det så I vil opnå med såkaldt rockerforbud?

- Foreløbigt drejer det sig om, at rigsadvokaten skal undersøge mulighederne om, hvorvidt sådan et rockerforbud er en mulighed. Og det støtter jeg op om, siger Karen Hækkerup.

Ny undersøgelse
For tre måneder siden afgjorde rigsadvokaten ellers, at et såkaldt rockerforbud ikke er muligt. Men gennem den seneste uges tid har debatten fået ny næring. Flere politikere med justitsminister Lars Bafoed (K) mener, at rigsadvokaten igen skal kigge på muligheden for et forbud.

Det sker på baggrund af en række opsigtsvækkende artikler bragt i Berlingske Tidende. Artiklerne bygger på et manuskript, som avisen har fået tilsendt fra et bogforlag. Manuskriptet er forfattet af figur, der tidligere var tæt knyttet til Hells Angels' afdeling i Århus. Figuren er nu i et såkaldt vidnebeskyttelsesprogram, fordi han valgte at samarbejde med politiet og indgående fortælle om både sin egen samt flere rockeres kriminelle gøren og laden.

Flere af sagerne er allerede behandlet af domstole, mens andre venter på at komme til. På den baggrund er flere af figurens påstande derfor dokumenterbare.

Hashbagmand styrer krig
Andre af figurens forklaringer kan dog ikke prøves efter i sømmene. I søndagens udgave beskrev figuren en tur til Spanien sammen med en nu dømt HA'er. På turen mødte de angiveligt en hashbagmand. Påstanden var efterfølgende, at hashbagmanden fra Sydspanien kunne fjernstyre nogle af bandekrigens aktører til at udføre skyderier i København.

Karen Hækkerup brugte i går i flere medier den udokumenterbare episode som argument for at rigsadvokaten bør genåbne undersøgelsen af muligheden for et rockerforbud.

Er det sagligt at bruge en anonym kildes påstand, der ikke ikke kan efterprøves, i så alvorlig en debat?

- Det er op til politiet at efterforske den slags sager. Vi skal overveje grundigt, om et sådan forbud er en mulighed. Det er derfor, rigsadvokaten skal undersøge muligheden for et rockerforbud svarer Karen Hækkerup.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind