Annonce:
Annonce:

Hun bad mig om at dræbe hende

En 78-årig mand sigtes for drabsforsøg på sin syge kone. Ifølge manden bad konen ham om at gøre en ende på hendes liv

Drabsforsøget skete på dette plejehjem Hasselbo i Brønshøj. Ifølge manden bad hans kone ham om at gøre en ende på det.(Foto: Mogens Flindt)
Drabsforsøget skete på dette plejehjem Hasselbo i Brønshøj. Ifølge manden bad hans kone ham om at gøre en ende på det.(Foto: Mogens Flindt)
Annonce:
Følg Krimi

- Hun bad mig om at gøre en ende på det.

Sådan har en 78-årig mand forklaret om drabsforsøget på hans 74-årige kone på plejehjemmet Hasselbo i Brønshøj i går.

Han skar hende med en hobbykniv i højre håndled med et dybt tværgående snit. Men kniven ramte ikke pulsåren. I stedet blødte kvinden fra en vene og hun fik skåret senerne i håndleddet over.

Den 78-årige mand er stadig indlagt på Rigshospitalet under bevogtning, efter at han bagefter forsøgte at tage sit eget liv.

Politiet har kun afhørt manden, mens konen endnu har været for dårlig til at give sin version af sagen.

Derfor fik den 78-årige kun anholdelsen opretholdt i tre døgn i Københavns dommervagt i dag. Han sigtes for drabsforsøg.

Fremstillingen skete 'in absentia', fordi den 78-årige ikke var rask nok til selv at møde op i dommervagten.

- Vi skal først afhøre konen og høre hendes version. Vi er nødt til at udelukke, at manden har gjort det på eget initiativ, siger efterforskningsleder Henrik Vedel.

Den 75-årige kvinde boede på plejehjemmet på grund af sin sygdom, mens manden boede alene i parrets hjem.

Personalet blev tilkaldt kl. 13.48 i går, da alarmen gik fra kvindens værelse. Politiet mener, at hun selv trykkede på alarmen. Parret blev fundet blødende på værelset.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: