Skyderi ved Kurt Westergaards hjem

En 27-årig mand forsøgte at trænge ind i tegneren Kurt Westergaards hjem i Århus. Politiet åbnede ild mod ham og ramte ham to gange

- Jeg reddede mig ind i vores sikringsrum. Han forsøgte at slå døren ind med en hammer, siger Kurt Westergaard, efter at en mand her til aften trængte ind i hans hjem. Bombemarie blev også kaldt ud til tegnerens hjem efter dramaet. (Foto: Ernst van Norde)
- Jeg reddede mig ind i vores sikringsrum. Han forsøgte at slå døren ind med en hammer, siger Kurt Westergaard, efter at en mand her til aften trængte ind i hans hjem. Bombemarie blev også kaldt ud til tegnerens hjem efter dramaet. (Foto: Ernst van Norde)

Kurt Westergård og hans kone slap uskadt, da mindst én person ved 22-tiden fredag aften forsøgte at bryde ind og overfalde den 75-årige tegner i hans topsikrede hjem i Århus-forstaden Viby.

Men det gjorde overfaldsmanden ikke.

Politiinspektør Morten Ancker Jensen bekræftede sent i aften, at en af de politibetjente, der i løbet af få minutter slog ring om den terror-truede tegner og hans rækkehus, affyrede sin tjenstepistol mod manden.

Ekstra Bladet erfarer, at der skulle være tale om en 27-årig mand.

Westergaard trykkede på sikringsknappen
Betjentens projektiler ramte den 27-årige i højre lår og venstre arm. Han blev kort efter kørt væk i en ambulance. Skudofret skulle være udenfor livsfare.

– Det var Kurt Westergaard selv, der trykkede på knappen og aktiverede overfaldsalarmen. Og da to betjente kort efter ankom til stedet som de første, mødte de en mand. De følte de sig så truet af ham, at den ene betjent affyrede flere skud, forklarer Morten Ancker Jensen, som efter reglerne har overladt den videre efterforskning af skudepisoden til statsadvokaten i Viborg.

Politifolk laver jernring
En mindre hær af politifolk fik efter skuddramaet travlt med at afspærre og evakuere hele kvarteret få hundrede meter fra Jyllands-Postens hovedredaktion i Viby.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter