Anklager: De skal have 10 års fængsel

Eks-AK 81' eren Kenneth Nielsen, to AK 81' ere og en Hells Angels-rocker hstår til lange fængslesdomme for forsøg på manddrab

Politiet mødte massivt op efter skudattentatet mod bandemedlemmet, som sad ved vinduet og spiste på McDonald's. (Foto: Andreas Szlavik)
Politiet mødte massivt op efter skudattentatet mod bandemedlemmet, som sad ved vinduet og spiste på McDonald's. (Foto: Andreas Szlavik)
Følg Krimi

20-årige tidligere AK81’er Kenneth Nielsen, der tidligere har indrømmet drabsforsøg på en 26-årig mand fra den såkaldte Trillegårdsbande, er i retten i dag blevet kendt skyldig i drabsforsøg.

Tre andre personer, der er også er tiltalt for drabsforsøg, blev kendt skyldige i medvirken til drabforsøg, selv om de hele tiden har nægtet deres skyld. To af de personer på henholdsvis 20 og 21 år er AK 81´ere, mens den sidste er 46 år og fuldgyldigt medlem af Hells Angels.

Anklageren går efter, at sidstnævnte får en dom på 10-12 års fængsel, mens hun mener, at de to rockeraspiranter skal have 10-11 år. Rabatten for Kenneth Nielsens samarbejdvilje med politiet er til at overse. Anklageren går nemlig efter en dom på otte år.

20-årige Kenneth Nielsen er kommet på kant med sine tidligere medlemmer fra AK 81, blandt andet fordi han er beskyldt for at stikke sine rockervenner og meldt sig ud af Ak 81, og det var blandt andet grunden til, at han i retten i dag sad i et tilstødende lokale, hvorfra han gennem en højtaler kunne høre dommen. En sikkerhedsmæssig foranstaltning.

'Tøsedreng'
ekstrabladet.sks reporter på stedet fortæller, at der i salen blev hvisket 'tøsedreng', fordi Kenneth Nielsen ikke var til stede i selve salen.

- I begyndelsen gav du de andre skylden. Nu har du indrømmet drabsforsøg men siger, at du gjorde det, fordi du blev truet og presset. Er sandheden ikke, at du gerne vil udstille dig selv som offer. At politiet skal have ondt af dig, så du kan slippe så billigt som muligt, spurgte Michael Juul Erichsen, som er forsvarer for Troels Kristensen Knudsen.

Retten mente ikke, at der var bevis for, at de fire ville skyde to andre medlemmer af Trillegårdsbande, som også var på McDonalds. Derfor frifinder retten de fire mænd i dette forhold.

Usikker Kenneth Nielsen
Kenneth Nielsen har ændret forklaring mange gange, siden han blev anholdt hos sin mor på Djursland tre uger efter skudattentatet.

Han har været usikker og forvirret over forsvarernes mange spørgsmål, som haglede ned over ham i et tempo, så dommeren måtte bede om, at tempoet blev sat ned.

Lorteliv at være rocker
- Det er et lorteliv at være rocker. Da jeg kom i isolation, fik jeg tænkt mig om. Jeg fik dårlig samvittighed. Jeg vil ikke stikke nogen, jeg vil bare fortælle sandheden, fortalte Kenneth Nielsen, som afviser, at han har diskuteret strafnedsættelse med politiet som tak for, at han har været så åbenmundet.

- Nej, det har jeg ikke. Jeg vil bare ud af miljøet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind