Ung svensk pige skudt i Bangkok

Svensk kvinde i 20 års alderen kom 'i vejen' for et skyderi på åben gade i Thailands hovedstad

Følg Krimi

På det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Sådan var det efter alt at dømme for en ung svensk pige på turiststrøget Khao San Road i Bangkok mandag eftermiddag, thailandsk tid.

Ifølge svenske medier havnede den unge pige midt i et opgør, hvor en person trak et skydevåben og åbnede ild.

- Vi blev informeret ved 18-tiden, oplyser Amelie Heinsjö fra det svenske udenrigsministerium ifølge netaviserne aftonbladet.se og expressen.se. - Vi ved, at det er en svensk statsborger i 20 års alderen, som er såret, men vi har ingen detaljer om episoden.

Ikke i livsfare
De første meldinger fra thailandske medier fortæller om, at en 35-årig mand har skudt og dræbt tre slægtninge i et vanvidsskyderi på det kendte turiststrøg.

Udenrigsministeriet, UD, oplyser til de svenske medier, at den svenske kvinde, som uforskyldt skal være kommet i skudlinjen, ikke er livsfarligt såret. Hun kommer ifølge UD fra Mellemsverige.

- Hun er under behandling på et hospital i Bangkok, og hendes pårørende er underrettet, siger Amelie Heinsjö. - Ambassaden vil besøge hende i morgen, tirsdag.



Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time