Stor aktion mod Black Cobra

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi udelukker ikke flere anholdelser i mørkelagt sag, hvor cirka 30 adresser ved Næstved blev endevendt

Følg Krimi

Ni medlemmer af banden Black Cobra blev i dag fængslet bag dobbeltlukkede døre i Retten i Næstved. Retsmøderne varede fra klokken 10 om formiddagen og frem til sen eftermiddag. Alle blev fængslet til den 23. april, oplyser politikommissær Bent Ludvigsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

De dobbeltlukkede døre betyder, at politiet ikke vil fortælle, hvad bandemedlemmerne sigtes for, og heller ikke hvordan de måtte stille sig til politiets sigtelser.

- Det er af hensyn til efterforskningen, siger Bent Ludvigsen.

- Det kan man godt forestille sig, svarer han på spørgsmålet om eventuelle flere anholdelser.

- Vi har ransaget cirka 30 adresser i dag, og jeg kan tilføje, at vi fandt, hvad vi kom efter, siger Bent Ludvigsen uden at uddybe, om det er narko eller våben, der har været målet for aktionen.

- Vi har efterforsket mod Black Cobra i længere tid i forbindelse med det store fokus, der generelt er på bandekriminalitet for tiden, siger Bent Ludvigsen med henvisning til konflikten mellem bander og rockere i København, som Black Cobra ellers ikke er sat direkte i forbindelse med.

Og dagens aktion har ingen forbindelse til opgørene i København, understreger han og siger, at der er tale om en længe forberedt lokal efterforskning.

Black Cobra mistænkes for at stå bag en stor del af narkohandlen på Sjælland. Størstedelen af gruppens medlemmer har indvandrerbaggrund og er kendt for et dårligt forhold til Hells Angels. Derimod har de gode kontakter til rockerne fra Bandidos. Medlemmer af Black Cobra blev sidste år idømt 44 domme for alvorlig kriminalitet, fremgår det af rigspolitiets seneste rapport om bandekriminalitet.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.