Vuggestuebørn i skudlinjen

Pædagoger og børn kastede sig ned, da de så mand tage ladegreb på pistol. Ingen ramt af det efterfølgende skud, som måske var løst

Beboelseskvarteret, Arkaderne i Tingbjerg var fredag eftermiddag afspærret af politiet. (Foto: Kenneth Meyer)
Beboelseskvarteret, Arkaderne i Tingbjerg var fredag eftermiddag afspærret af politiet. (Foto: Kenneth Meyer)

To pædagoger og fire børn, der efter en spadseretur omkring 16.30 var på vej ind i en vuggestue i Tingbjerg i København, fik deres livs chok, da de så en mand udenfor trække en pistol og tage ladegreb på den. De kastede sig ned på gulvet inde i vuggestuen og hørte fem til 10 sekunder efter et brag, som formentlig var et skud fra pistolen.

Ingen ramt
Ingen blev ramt af skuddet, og politiet har efterfølgende hverken fundet patronhylster eller anslagsmærke fra et projektil. Derfor formoder politiet, at det våben, der blev brugt, var et signalvåben, dvs. en gas- eller startpistol, og at skuddet dermed var løst - dvs. uden projektil, siger den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi, Kenneth Vesth.

Kender ikke pistolmanden
Den mand, der trak pistolen, var dansker. Han kom gående sammen med en anden dansker og en udlænding uden for vuggestuen på Arkaderne hen mod en anden mand. Denne mand har politiet talt med, og han har ikke kunnet sprede lys over, hvad der skete, og hvorfor det skete.

Klokken 17.15 var der ro i området.

Skyderiet blev anmeldt af en beboer i området, der hørte skuddene.

Et større område var spærret af. Tingbjerg-kvarteret har tidligere været belastet af skudepisoder. Blandt andet blev en ung mand skudt og dræbt i august i 2008. Det var den episode, der startede bandekrigen.

- Der er dog ikke noget, der indikerer, at det har forbindelse til den igangværende bandekrig, siger Kenneth Vesth.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?