Kvinde dræbt i Ku Klux Klan-ritual

Et Ku Klux Klan-ritual i et øde område i Louisiana endte i søndags med mordet på en kvinde, som ikke ville være med alligevel

Raymond Foster, overhovede i Ku Klux Klan-gruppen Dixie Brotherhood, er sigtet for mordet på en kvinde under et klan-ritual. (Foto: AP)
Raymond Foster, overhovede i Ku Klux Klan-gruppen Dixie Brotherhood, er sigtet for mordet på en kvinde under et klan-ritual. (Foto: AP)

Otte Ku Klux Klan-medlemmer er blevet anholdt i Louisiana i USA i forbindelse med mordet på en kvinde fra Oklahoma, som søgte optagelse i den racistiske organisation. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Kvinden var i weekenden blevet inviteret til en øde lejrplads til optagelsesritual, men blev søndag skudt og dræbt, da hun bad om at blive kørt tilbage til byen - hvilket udløste et større skænderi.

De lokale myndigheder fandt kvindens lig under nogle buske i vejsiden, adskillige kilometer fra det sted, hun blev slået ihjel.

Alligevel lykkedes det politiet at opspore lejrpladsen, hvor man fandt flere skydevåben, flag og seks karakteristiske, hvide kapper.

Skulle hverve flere medlemmer
Sheriff Jack Strain fortæller, at kvinden var blevet hvervet på internettet til at deltage i ritualet, hvorefter hun skulle returnere til sin hjemby for at hverve ligesindede til KKK-gruppen 'Dixie Brotherhood'.

Politiet sigter gruppens leder, den 44-årige Raymond 'Chuck' Foster, for at have myrdet kvinden. Derudover blev syv andre anholdt - fem mænd og to kvinder i alderen 20 til 30 år - for at hjælpe til med at skjule kvindens lig og dermed forhindre politiets arbejde.

De havde også forsøgt at brænde kvindens ejendele for at skjule forbrydelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri