Gymnasiepiger udsat for sexchikane

Hver dag udsættes blondiner på Törnströmska Gymnasium i svenske Karlskrona for seksuelle tilnærmelser. Skolen har måttet ansætte vagter for at stoppe forulempelserne

En kvindelig elev på Törnströmska Gymnasium i Karlskrona står nu frem og fortæller, hvordan en gruppe på 15-20 drenge - hvoraf de fleste er elever på gymnasiet - chikanerer blondiner på skolen.

- De stopper os på gangene og siger ækle ting. Og de tager på os og klapper os på røven, forklarer hun til Kvällsposten.

Rektor Håkan Pettersson har indsat vagter for at komme den uholdbare situation til livs.

Men ifølge pigerne har vagterne ikke hjulpet, for banden har bare fundet et andet sted at angribe pigerne.

- De går efter blonde piger. De står ved indgangen og skriger alt fra sexet til luder efter os, siger en pige, som ønsker at være anonym.

Ifølge Håkan Petersson skal en SSP-gruppe nu prøve at tale drengene til fornuft, så man kan få en løsning på problemet.