Bunkerne af beslaglagte våben bliver ved med at vokse hos politiet. Selv om det efterhånden er et stykke tid siden, der sidst er blevet affyret skud i konflikten mellem indvandrerbander og Hells Angels’ ’ungdomsafdeling’, AK81, er der intet, der tyder på, at der er en nedrustning i gang i de kriminelle miljøer.
Tværtimod faktisk. Siden politiet indledte en massiv indsats mod skydevåben, har man beslaglagt omkring 40 våben – og det får politiet til at slå alarm:
– Vi har fundet alt for mange våben, siger chefen for efterforskningsenheden ved Københavns Politi, Svend Foldager.
– Og selv om der er forholdsvist roligt lige nu, tror jeg ikke, man kan sige, at freden er nået. Derfor bliver vi ved med at lede. Et beslaglagt våben er i princippet et drab eller drabsforsøg mindre, siger politichefen.
De foretrukne våben
Da 19-årige Osman Nuri Dogan blev ramt af en kugle i brystet og blev det første – og hidtil eneste – dødsoffer for krigen mellem AK81 og indvandrerbander, kom skuddet fra en AK 47-automatriffel – en Kalashnikov.
Da en kiosk på Åboulevard i København blev gennemhullet af 14 skud, kom kuglerne efter alt at dømme fra en lille, men yderst farlig maskinpistol af typen Scorpion.
Kalashnikov-riflen og Scorpion-pistolen er sammen med to pistoler af mærkerne Glock og Zastava bandekrigernes foretrukne våben, når de drager rundt i København og foranstalter drive by-skyderier og bagholdsangreb.
Striden mellem Hells Angels og visse indvandrergrupperinger rundt omkring i landet har medført at sorte våben er i høj kurs – og derfor har forhandlere af de illegale skydevåben kronede dage.
Bruges kun én gang
Det gælder om at have fyldt våbenlagrene op. Et illegalt våben kan nemlig ikke bruges flere gange.
– Hver gang et skydevåben har været brugt, gælder det om hurtigst muligt om at skaffe sig af med det, så man ikke kan sættes i forbindelse med episoden, fortæller kilder i miljøet.
En del af de illegale våben kan spores tilbage til Eksjugoslavien, som efter krigene i 1990’erne flyder med våben.
Prisen på et skydevåben på det sorte marked ligger ikke fast. Den afhænger ifølge kilder i miljøet af det gammelkendte princip om udbud og efterspørgsel. Når der er krig, stiger prisen.